Annonce
Midtfyns Posten

Lisbeth behandler krop og sjæl i Ringe

Lisbeth Vienberg har åbnet klinikken Salvare i lokaler hos Gislev Rejser i Ringe. Foto: Hardy Hounsgaard
Lisbeth Vienberg har åbnet klinik i lokaler hos Gislev Rejser i Ringe, hvor hun sammen med sin kæreste tilbyder holistiske behandlinger med blandt andet kraniosakralterapi.
Annonce

Ringe: Det er ikke kun rejser ud i den store verden, man kan få, hvis man besøger Gislev Rejsers hovedkvarter tæt ved motorvejen i Ringe. Hvis man går ned for enden ad gangen i den store bygning, kan man også komme på en rejse i sit eget univers.

Lisbeth Vienberg, der er 53 år, har for nylig lejet sig ind i to lokaler hos Gislev Rejser, hvor hun sammen med sin et år yngre kæreste, Mikael Løvgren, har åbnet klinikken Salvare, der tilbyder holistiske behandlinger for krop og sjæl.

Parret er glad for at være flyttet ind hos rejsebureauet.

- Det er en perfekt beliggenhed. Det er nemt at komme til og ligger tæt ved motorvejen. Hvis jeg skulle have åbnet min egen butik i Ringe, skulle jeg selv stå for det hele. Her hos Gislev Rejser er der nogen, jeg kan henvende mig til, hvis der eksempelvis er en pære, der skal skiftes, fortæller Lisbeth Vienberg i sit behandlingslokale, hvor der dufter af æteriske olier, og på bordet står der en karaffel vand med friske appelsinskiver.

Lisbeth Vienberg har arbejdet som kraniosakralterapeut i fire år. Tidligere har hun været en del af et behandlerfællesskab i Svendborg, men nu har hun valgt at flytte til en mere central placering på Fyn.

- Ringe ligger godt på Fyn, og vi vil også gerne flytte op i det her område. Også for at komme tættere på vores familie. Jeg har en datter, der bor i Slagelse og en søn og svigerdatter i Snekkersten, siger Lisbeth Vienberg, der selv stammer fra Slagelse.

Salvare

Klinikken Salvare ligger på Lombjergevej 1, Ringe - i samme bygning som Gislev Rejser.

Bag klinikken står Lisbeth Vienberg, 53, uddannet kraniosakralterapeut, og hendes kæreste, Mikael Løvgren, 52. Han er procesmassør og arbejder med fysiurgisk massage, sportsbehandling og triggerpunktbehandling.

Klinikken tilbyder blandt andet kraniosakralterapi, zoneterapi, massage og traditionel japansk lifting.

Desuden har Salvare også et samarbejde med traumeterapeut Karsten Hvenemose, som hver anden torsdag kommer og laver en guidet meditation.

Annonce

Personlige erfaringer

I dag bor hun og kæresten Mikael Løvgren i Humble på Sydlangeland.

- Vi bor et dejligt sted på en stor gård med masser af dyr, men der er langt til alting, siger hun.

Det var personlige erfaringer, der fik Lisbeth Vienberg til at kaste sig over den holistiske behandling.

- Jeg arbejdede som assistent i psykiatrien, og en dag for otte år siden havde jeg ondt i mine arme, så jeg ikke kunne håndtere de store fyre, som der er nogle af blandt patienterne. Jeg fik to behandlinger med kraniosakralterapi, og det virkede, fortæller Lisbeth Vienberg.

Hun sagde sit job op i psykiatrien.

- Jeg har arbejdet som assistent i mange år, men arbejdet var ikke det, som jeg gerne ville. Jeg ville gerne have tid sammen med de mennesker, jeg skulle tage mig af, men det var der ikke tid til. Det gik mere op i papir og piller, siger Lisbeth Vienberg.

Siden brugte hun et år på at uddanne sig til kraniosakralterapeut, og eksamensbeviset hænger over lædersofaen i lokalet på Lombjergevej, hvor der også er to brikse.

Annonce

God start i Ringe

Salvare, som er navnet på klinikken, er ikke tilfældigt valgt.

- Salvare betyder helbrede på latin. Det må jeg ikke love, at jeg kan, men jeg kan hjælpe folk til at få løsnet op for de traumer, de har, siger hun.

Når folk henvender sig, tager hun en samtale med folk.

- Jeg kan hjælpe til med at få sat ord på, så de kommer af med problemerne. Hvad løsningen kan være, er afhængig af, hvad problemerne er, fortæller Lisbeth Vienberg, der åbnede klinikken i Ringe i begyndelsen af november.

- De første uger er gået over al forventning, siger Lisbeth Vienberg.

Lisbeth Vienberg fra klinikken Salvare er uddannet kraniosakralterapeut, som det fremgår af eksamensbeviserne på væggen bag hende. Foto: Hardy Hounsgaard
Lisbeth Vienberg har tidligere arbejdet som assistent i psykiatrien, men hun sagde sit job op, da hun synes, der var for lidt tid til at tage sig af patienterne. Foto: Hardy Hounsgaard
Lisbeth Vienberg har haft klinikken Salvare i Ringe siden begyndelsen af november. Foto: Hardy Hounsgaard
Lisbeth Vienberg er glad for, at hendes klinik Salvare holder til i lokaler hos Gislev Rejser i Ringe. Foto: Hardy Hounsgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Marked i Dømmestrup

Midtfyns Posten

Spion-thriller i Ringe Bio

Midtfyns Posten

Spil petanque på Midtfyn

Midtfyns Posten

Caféquiz på Gluds Café

Annonce