Annonce
Midtfyns Posten

Liv i Stationen vil tilbyde familieaktiviteter på tværs af generationer

Foto taget fra en af barselscaféerne. Anna og hendes lille søn Wilhelm. Privatfoto: Karin Lykkegaard
Bestyrelsen for Liv i Stationen har benyttet coronapausen til at gennemtænke foreningens profil og er nået frem til, at en skarp familieprofil er afgørende vigtig.
Annonce

Ringe: Liv i Stationen vil være den forening, der giver gode muligheder for at arbejde på tværs af generationer, lige fra de yngste til de ældste.

Foreningen, som har til huse i Ringes gamle stationsbygning, blev etableret i januar 2018 af lokale indsjæle. Siden da er der kommet mange forskelligartede aktiviteter til, lige fra fællesspisning og barselscafe til koncerter, yoga, ølsmagning og kunstudstillinger. De fleste af husets aktiviteter arrangeres af medlemmer.

Liv i Stationen har planlagt flere familieaktiviteter i efteråret.

​Arrangementet Søndagshistorien er nu ikke længere kun for voksne. Flere gange i løbet af sæsonen vil den have hele familien som sit publikum. Første gang bliver 27. september klokken 15, hvor Søren Skriver sætter sig i fortællerstolen.

Annonce

Familiebanko

I oktober planlægges en sjov eftermiddag med familiebanko på programmet. Det bliver, hvis alt går efter planen, afholdt 24. oktober klokken 14.

I efterårsferien vil der også ske ting og sager i den gamle stationsbygning. Her vil der både være dukketeater, eurytmi/motorik for voksne og børn samt familiecafé.

Hver mandag formiddag klokken 9-11 er legestuen åben for alle forældre og bedsteforældre til førskolebørn. Det koster 30 kroner at være med. Legestuen er et åbent fællesskab, og der er ingen tilmelding.

I barselscaféen mødes gravide og forældre på barsel med deres babyer torsdage klokken 9-11 omkring spændende oplæg, hyggesnak og en formiddagscafé. Tilmelding er ikke nødvendig.

Bestyrelsen modtager med glæde idéer til styrkelse af familieprofilen.

Interesserede kan henvende sig på livistationen@gmail.com eller ringe til Karin Lykkegaard på tlf. 30 42 49 58.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Halloween i Ryslinge

Midtfyns Posten

Allehelgen i Nazarethkirken

Midtfyns Posten

Morgensang i Nr. Lyndelse Kirke

Midtfyns Posten

Bevægelse og leg i Ringe

Annonce