Annonce
Midtfyns Posten

Lokal verdensstjerne var med på Skype: Onlinekoncert skabte glæde hos ældre på aktivitetscentre

Koncertgængerne så med fra flere forskellige adresser rundt omkring i kommunen. Privatfoto
Torsdag formiddag gav sangerinden Helene Blum, Korinth, virtuel koncert for nogle af de ældre borgere, som har været mest præget af coronanedlukningen.
Annonce

Faaborg-Midtfyn: Coronatiden er hård for os alle - og måske særligt for de ældre, som på grund af corona har set deres faste sociale aktiviteter enten aflyst eller kraftigt forandret.

Det gælder bl.a. de borgere, som er tilknyttet træningshold via Faaborg-Midtfyn Kommunes aktivitetscentre. Netop derfor har træningsmedarbejder i Forebyggelse, Træning og Rehabilitering, Helle Maria Hølmkjær, tænkt ud af boksen og arrangeret en intim Skype-koncert for en række af kommunens træningshold, fortæller Faaborg-Midtfyn Kommune i en pressemeddelese.

Borgere tilknyttet hold i Broby, Ringe, Gislev, Faaborg og Nr. Lyndelse var inviteret med.


Vi lever lige nu i en verden fyldt med afstand og afsavn, men for en stund var vi rykket tæt sammen. Det skabe en fællesskabsfølelse, og det var en fantastisk oplevelse midt i corona-tiden.

Helle Maria Hølmkjær


- De ældre på holdet har været godt og grundigt coronatrætte efter snart et år med restriktioner, så jeg tænkte, at det kunne være en god ide at tilbyde dem noget særligt. Heldigvis var Helene Blum med på idéen, og det var helt fantastisk at se, hvor glade deltagerne var for at blive inviteret til et anderledes arrangement. Vi lever lige nu i en verden fyldt med afstand og afsavn, men for en stund var vi rykket tæt sammen. Det skabe en fællesskabsfølelse, og det var en fantastisk oplevelse midt i coronatiden, siger Helle Maria Hølmkjær.

Helene Blum var med på idéen, da hun blev spurgt, om hun ville give en Skype-koncert. Privatfoto
Annonce

Optrådte gratis

Helene Blum spiller folkemusik, og hun har vundet flere priser og turneret i ind- og udland. Og så er hun endda fra lokalområdet. Helene Blum gav koncerten fuldstændig frivilligt og uden betaling.

”Koncertgængerne” var borgere med funktionsnedsættelse, som får hjælp til at vedligeholde de fysiske og de psykiske og sociale færdigheder. De så ikke med hjemmefra, men mødtes på seks forskellige aktivitetscentre rundt om i kommunen, hvor der kunne være fem borgere hvert sted.

Under den førte nedlukning i foråret var træningsholdene helt lukkede, men under den anden nedlukning har Forebyggelse, Træning og Rehabilitering fortsat holdt tilbuddene, men med væsentlig forandringer på grund af coronaretningslinjerne, oplyser kommunen.

Også på Åløkkeparken i Brobyværk så de med. Privatfoto
Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Natkirke i Nazarethkirken

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce