Annonce
Midtfyns Posten

Lokale projekter med i opløbet om fondspenge

Det er populært at søge om penge til shelters, oplyser Nordea-fonden. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Faaborg-Midtfyn: Hvis man gik og troede, at coronakrisen havde lagt en dæmper på danskernes lyst til at samles i aktive nære fællesskaber, så kan man godt tro om igen.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Nordea-fonden, som netop har modtaget 231 ansøgninger til deres 60 millioner kroner i ”Her bor vi”-puljen, der skal fremme det gode liv i mindre bysamfund.

En af de helt store tendenser blandt de 231 forslag er ønsket om at skabe udendørs fællesrum. Det kan både handle om sheltere, bålpladser, byrum, aktivitetspladser og egentlige lokale forsamlingspladser.

En anden tendens peger i retning mod opgraderinger og udvidelser af eksisterende rum i byen som fx multihuse, forsamlingshuse og skoler som hjemsted for lokale fællesaktiviteter.

Om det er coronakrisen, der har inspireret til udendørs motion, vides ikke. Menen tredje tydelig tendens er ønsket om at etablere mulighed for padeltennis, petanque, kajak og fitness.

Desuden er legeladser og forsamlingshuse godt repræsenteret blandt forslagene.

I Faaborg-Midtfyn er der indløbet ansøgninger fra Ferritslev, Haastrup og Årslev.

Hvem, der opnår støtte i første ansøgningsrunde, offentliggøres til september.

Men har man endnu ikke søgt, er muligheden stadig til stede. Anden ansøgningsrunde har frist 1. august.

Der kan søges fra 100.000 kroner til 1 million kroner pr. projekt, og det er bysamfund på mellem 200 og 5.000 indbyggere, der kan søge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce