Annonce
Midtfyns Posten

Lukker bodega med et brag: - Jeg kan ikke længere byde min familie at leve af min kones løn

Lars Bay Christensen lukker Ryslinge Bodega til sommer efter tre år bag bardisken. Arkivfoto: Simone Maria Brouwer Nielsen
Det har været tre hårde år for Lars Bay Christensen og Ryslinge Bodega med coronarestriktioner. Han lukker bodegaen den 30. juni. Allerede nu er der midlertidigt lukket på grund af coronasituationen.

Ryslinge: 48-årige Lars Bay Christensen har ikke haft nogle nemme år i spidsen for Ryslinge Bodega. Efter han overtog bodegaen i september 2019, har hverdagen været fyldt med nedlukninger og restriktioner. Det får ham nu til at skrive det sidste kapitel om sin tid bag bardisken.

For at gøre ondt værre har han valgt at holde lukket indtil den 16. januar. Flere af hans kunder har modtaget positive coronasvar. Han er også selv ramt af virussen i øjeblikket.

Det har været en dyr omgang, siden jeg åbnede. Jeg har været ramt af nedlukninger og restriktioner næsten siden dag et. Kassen er ved at være tom. Jeg kan ikke byde min familie, at vi skal leve af min kones løn længere.

Lars Bay Christensen, indehaver af Ryslinge Bodega

Fin økonomi

For Ryslinge Bodega kommer der permanent lukning om et par måneder. Den 30. juni åbner dørene for sidste gang med Lars Bay Christensen bag disken.

- Det har været en dyr omgang, siden jeg åbnede. Jeg har været ramt af nedlukninger og restriktioner næsten siden dag 1. Kassen er ved at være tom. Jeg kan ikke byde min familie, at vi skal leve af min kones løn længere.

- Bodegaen har egentlig en ganske fin økonomi. Det er ikke til at vide, hvor længe vi skal have åbent under restriktionerne. Derfor har jeg taget beslutningen nu.

Efter lukningen kommer byen til at mangle et samlingssted.

- Det er mange, som er kede af, at vi lukker. De har været rigtig glade for, at jeg har været i byen.

- Jeg kommer også til at savne det. Jeg har fået nye bekendtskaber, som jeg ellers ikke ville have haft. Jeg er utroligt ked af at skulle lukke stedet.

Der er, ifølge Lars Bay Christensen, ikke fundet en ny forpagter til bodegaen endnu.

Annonce

Et brag af en afslutningsfest

Det bliver ikke en helt almindelig dag, når Lars Bay Christensen langer drikkevarer over disken den sidste torsdag i juni.

- Vi kommer til at lukke bodegaen med et brag. Der bliver en afslutningsfest på dagen, fortæller bodegaindehaveren. Lageret skal tømmes inden vi lukker helt, siger han.

Hvad der skal ske i Lars Bay Christensens arbejdsliv fra den 1. august er ikke besluttet.

- Jeg er uddannet isenkræmmer og har været butikschef førhen. Det kan være jeg skal i en butik igen.

- Jeg kommer ikke til at stå i bodega igen. Det kan jeg ikke efter, at jeg selv har haft min egen, siger han.

Annonce

Bedre at holde lukke

Udover lukningen til sommer har bodegaen også midlertidigt lukket det næste stykke tid. Det har ikke været en svær beslutning.

- Jeg lukker bodegaen de kommende par dage, til dels fordi der er smitte blandt personalet. Derudover er der også bedre økonomi i at holde lukket. På den måde er jeg berettiget til regeringens hjælpepakker, siger Lars Bay Christensen.

- Indtil videre holder vi lukket, så længe der er restriktioner for bodegaer. Hvis restriktionerne bliver fjernet, åbner vi op igen, uddyber han.

For at en virksomhed kan søge om hjælpepakker, skal den miste mindst 30 procent af sin omsætning.

Kunderne har også modtaget beskeden ganske fint.

- Der er ingen sure miner blandt vores kunder. De har fuld forståelse for vores situation og grunden bag lukningen.

Foruden ham selv er der to andre ansatte hos Ryslinge Bodega.

Annonce
Midtfyns Posten

Farvel til mundbind: Blandede følelser i sushi-restaurant

Annonce
Midtfyns Posten

Find magien med Årslev Biblioteks fantasyklub

Annonce
Midtfyns Posten

Fernisering i Galleri 14:07 på Ringe Station

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Musiklegeplads ved spillested: Landsby får længe ønsket legeplads

Midtfyns Posten

Musikalsk forestilling: Vi går aldrig hjem

Midtfyns Posten

Du kan indstille: Hvem skal være Årets Virksomhed og Årets Iværksætter?

Midtfyns Posten

Otte lørdags-workshops for børn og unge

Midtfyns Posten

Casper arbejder om natten og træner håndboldpiger om dagen: - Jeg får mere ud af det, end jeg giver

Midtfyns Posten

Ugens film: Superhelt og andre helte

Midtfyns Posten

Populære ture udbydes igen: Tag med på gåture ud i naturen - og ind i fortællingen

Midtfyns Posten

Foredrag udsættes

Midtfyns Posten

FællesspisningSkullerodsholm

Midtfyns Posten

Midvinterkoncert i Brahetrolleborg Kirke

Midtfyns Posten

Nogle gange slår det gnister: Peter løfter gerne pegefingeren for at sikre en smuk by

Midtfyns Posten

Marie fulgte sit hjerte og blev zoneterapeut: Gymnasielærer skifter spor og åbner egen klinik

Annonce