Annonce
Midtfyns Posten

Mødes til kortspil og et måltid mad: Shiela fra Midtfyn fandt en gruppe at spille kort med efter to år i udlandet

Shiela Egede har efter to år i Tjekkiet fundet nye bekendtskaber på Midtfyn, og hun mødes hver måned med en gruppe kvinder og spiller kortspillet canasta. PR-foto
Shiela Egede på 47 år har tilbragt to år i Tjekkiet sammen med sin mand. Da de vendte tilbage til Danmark, fandt hun nye bekendtskaber via en digital fællesskabsplatform, og i dag ses hun månedligt med en gruppe kvinder, der spiller canasta sammen.

Ringe: 47-årige Shiela Egede fra Ringe ønskede at udvide sin omgangskreds med nye bekendtskaber, da hun var vendt tilbage til Danmark efter to år i Tjekkiet. Da Shiela stødte på den digitale fællesskabsplatform Boblberg, startede hun straks med at udforske platformen. Og da hun så Boblbergs samarbejde med Røde Kors, gav det hende en troværdighed af, at det var en fornuftig side at gøre brug af, oplyser Boblberg i en pressemeddelelse.

Hun oprettede derfor en bruger og begyndte med at se andre bobler igennem for at få lidt inspiration. Her endte hun med at finde en kvinde, der søgte spillere til at spille canasta med. Shiela har gennem diverse familiearrangementer lært spillet, så hun gav sig derfor i kast med at skrive til boblen. Ligeledes går hun også ugentligt til banko, så hun har stor sans for spil.

- Jeg er bare sådan en spillefugl, siger Shiela Egede ifølge pressemeddelelsen.

Annonce

De skrev ikke længe over Boblberg, før en aftale var i hus. Ved deres første møde havde de fundet en tredje kvinde, der også deltog. De mødtes til kaffe, et spil canasta og masser af god snak og kemi. Gennem Boblberg har de haft kontakt til flere andre kvinder for at finde et fjerde medlem til spillegruppen - dog har endnu ingen haft tiden og overskuddet til den faste aftale, og heller ikke alle var et match til Shiela og de to andre canasta-kvinder.

Mødes til kortspil og måltid

De har siden mødtes fast en gang om måneden, hvor de skiftes til at lægge hus til. Her mødes de kl. 13 og spiller et par timer, mens de deler en let frokost eller aftensmad. De sørger altid for at aftale den næste dag, inden de går hvert til sit, for at sikre deres bekendtskab fortsat holdes ved lige. De er spredt på alderen i gruppen, men det har ingen betydning for dem, og de ser også alle aldre velkomne til at spille kort med dem.

Shiela er selv stadig aktiv på Boblberg, hvor hun ofte gennemser de mange bobler på platformen for at se, om der er kommet nogen, der skulle fange hendes interesse. Selv har hun også tanker om at skulle lave egne bobler, hvor hun søger efter nogen at game med, en anden form for kortspilsgruppe eller nogen at lufte hendes hunde med i de mange grønne områder.

- Jeg synes, det er en alsidig fællesskabsfinder, hvor kun fantasien sætter grænser, siger Shiela Egede.

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Syng Dansk-aften i Sdr. Nærå Kirke

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Fernisering "Naturens Resonans" i Galleri 14:07 på Ringe Station

Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Uhyggelige bøger til efterårsmørket

Midtfyns Posten

Hvem skal have årets handicappris?

Midtfyns Posten

Drikkevand på dagsordenen: Politikerne debatterer natur og miljø på offentligt valgmøde

Midtfyns Posten

Ny butik vil sælge tøj fra 30'erne: - Mit hjerte banker for vintage

Midtfyns Posten

De svinger leen for naturen: Sommerfuglene, insekterne og orkideerne er vilde med det her

Midtfyns Posten

Uhyggelig og skræmmende halloween på landejendom ved Ringe: Forest of Fear

Midtfyns Posten

Se de uhyggelige græskar: De har vundet billetter til Horrifics halloween-event

Midtfyns Posten

Countryaften i Ferritslev

Midtfyns Posten

Cirkus Fyr og Flamme på Ringe Station

Midtfyns Posten

Ugens film i Ringe Bio: Pinocchio og Kandis for livet

Midtfyns Posten

Bogklub i Ryslinge

Midtfyns Posten

Ordblinde Mads hiver sølvmedalje med hjem fra svendeprøven: Tømrerfirma har allerede ansat ham

Midtfyns Posten

Julefrokost for ældre og handicappede

Midtfyns Posten

Klumme: Efterårets smukke melankoli

Midtfyns Posten

Bog & Bio: Pagten

Midtfyns Posten

Annette praler gerne af Midtfyn: - Vi skal prale meget mere

Midtfyns Posten

Svenske skønheder kommer til Helios i Faaborg: Cabaret med svenske sange og viser

Midtfyns Posten

"Lille Amalienborg" skabte debat i Ringe: 115 år med bank i Ringe

Midtfyns Posten

Memory Lane - støttekoncert på Café Fabers

Midtfyns Posten

Anny og Ole har været gift i 60 år: Diamantbryllup

Midtfyns Posten

Mydtskov/Nordal Duo spiller Ellington og Strayhorn

Annonce