Annonce
Midtfyns Posten

Mainly Irish og Harpin’ Wolf er tilbage i Årslev Musikforening

Harpin' Wolf er en virtuos på mundharpe. Pressefoto
Annonce

Årslev: Fredag den 11. september er der et genhør med to af de populæreste navne fra sidste år i Årslev Musikforening, nemlig folkemusikduoen Mainly Irish og bluesbandet Harpin’ Wolf & The Black Sheep, oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Mainly Irish består af Joe Reilly og Per Vigand, som spiller og underholder med ægte irsk folkemusik, mens Harpin' Wolf & The Black Sheep spiller blues.

- Vi er glade for at kunne byde velkommen tilbage til de to orkestre, som folk stadig husker fra sidste år. De gav begge forrygende koncerter, og nu kan de opleves på samme aften, siger Nicolai Weile, der er formand for Årslev Musikforening.

Foreningen går ind i sit andet efterår med et tætpakket program, hvor foreningen mærker en stor interesse for at komme til at optræde, men har været nødt til at aflyse arrangementer i foråret. Derfor har Årslev Musikforening valgt at lave mere end én musikhyggeaften i september.

Der er plads til 60 mennesker i lokalerne, og det er først-til-mølle-princippet, der gælder. Foreningen informerer nærmere om adgang på dens Facebookside, som findes ved at søge efter ”Årslev Musikforening”. Arrangementet er for alle interesserede, men der vil være mulighed for at melde sig ind i foreningen ved indgangen, hvis man vil være med til at støtte musiklivet i det midtfynske område.

Musikhyggeaftenen finder sted fredag den 11. september fra klokken 20-22 i Årslev Musikforenings lokaler på 1. sal på Stationsvej 77 i Årslev. Der er indgang fra klokken 19. Entréen er 50 kroner, men medlemmer og børn under 16 år skal kun betale 25 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Marked i Dømmestrup

Midtfyns Posten

Spion-thriller i Ringe Bio

Midtfyns Posten

Spil petanque på Midtfyn

Midtfyns Posten

Caféquiz på Gluds Café

Annonce