Annonce
Midtfyns Posten

Maries Festival Band i Ferritslev

Maries Festival Band spiller i Ferritslev Fritidshus fredag 17. januar. PR-foto
Annonce

Ferritslev: Fredag 17. januar kl. 19.30 byder Ferritslev Fritidshus atter velkommen til harmonikaspiller Kristian Rusbjerg, der denne gang tager vennerne fra Mariehaven i Ansager med sig.

Maries Festival Band drager ud på turné rundt i landet med deres glade og festlige sange og melodier. Bandet har ellers fast base i Ansager om sommeren, hvor de spiller op med god musik og stemning til de mange besøgende i Mariehaven hos Helge Engelbrecht.

Underholdningsmusikken er blevet genopfundet med traditionel folkemusik, revy- og skillingsviser, evergreens og swing i en sammenblanding med komik og højt humør. Maries Festival Band skaber en varm og glad stemning, som involverer deres publikum til latter, fællessang og måske en lille dans, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Musikken er spillet af unge musikere, hvilket også giver det hele et friskt pust. Violiner, mandolin, mundharpe, harmonika, kontrabas, guitar og sang bliver i et stort sammensurium trakteret af de fire musikere med respekt for musikken, der var engang, til hvordan den kan lyde i dag.

Billetsalg på fritidshusets hjemmeside ferritslev-fritidshus.dk eller tlf. 65981315.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Åben datastue i Husmandsstedet

Midtfyns Posten

Søndagsåbent på Egeskov Mølle

Annonce