Kværndrup: Møllelauget på Egeskov Mølle er endnu engang klar til en søndag med melsalg fra vognporten. Det sker den 28. marts fra kl. 13 til 16. Møllersvendene har været sammen og malet mel og diverse små opgaver.
- Vi er friske og klar til salg fra vognporten. Vi savner den almindelige hverdag, så derfor ser vi frem til at få en lille snak med jer, når I kommer forbi og køber mel, lyder det fra Tove Andersen fra Egeskov Møllelaug.
Hun håber, der bliver mere frihed til, at man til sommer kan afholde møllemarkeder og bagagerumsmarkeder.