Annonce
Midtfyns Posten

Mens andre aflyser: Egeskov Marked arbejder stadig på at gennemføre - dog i skrabet udgave

Det ser svært ud lige nu, men folkene bag Egeskov Marked håber stadig på at kunne afvikle markedet i år. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Flere større arrangementer i september er allerede aflyst, men Egeskov Marked arbejder fortsat på at gennemføre markedet i september. Det bliver dog kun i to dage og uden tivoli.
Annonce

Kværndrup: Arrangørerne bag store begivenheder i september som Lillebælt Halvmaraton,  Broløbet Storebælt og Langeskov Marked har allerede meldt ud, at man aflyser arrangementer på grund af covid-19.

Men anderledes ser det ud hos Egeskov Markedsforening, der står bag Egeskov Marked. Her arbejdes der fortsat på, at markedet kan afvikles i midten af september, siger formand for markedsforeningen, Brian Nyhus.


Lige nu koster det os ikke noget, men efter den 8. august begynder vi at købe ind, så der skal vi være sikre på, at markedet bliver til noget

Brian Nyhus, formand for Egeskov Markedsforening


- Vi har holdt et møde her i juli, hvor vi drøftede situationen, og der er ikke rigtig noget, som begynder at løbe løbsk for os endnu. Så derfor vil vi lige vente, siger Brian Nyhus, der tilføjer, at skæringsdatoen er 8. august.

- Lige nu koster det os ikke noget, men efter den 8. august begynder vi at købe ind, så der skal vi være sikre på, at markedet bliver til noget.

Annonce

Uden tivoli og musik

Meget tyder på, at kræmmerne heller ikke er skræmt af corona-situationen. I hvert fald er salget af stadepladser på højde med tidligere år.

Men gæsterne kommer til at opleve et noget anderledes marked. Markedet afvikles over to dage - den 11. og 12. september, og det bliver med knap så længe åbent om aftenen.

- Vi har heller ikke booket musik, og det bliver uden et tivoli, for vi kan ikke skaffe frivillige til at hjælpe med at spritte af i tivoliet og holde øje med, om der er for mange. Så det bliver et år med fuld fokus på kræmmerne, forklarer Brian Nyhus, som er ny på posten som formand.

Brian Nyhus er ny formand for Egeskov Marked. Han håber, at han kan stå i spidsen for sit første marked allerede i år. Arkivfoto: Robert Wengler

Han tog over tidligere i år, da Tommy Christensen forlod posten.

- Jeg havde nogle ideer, og det arbejdede vi også med i starten, men det er også faldet til jorden, siger formanden.

Annonce

Mere mad

Tanken er, at udvide markedet med et kulinarisk område, hvor blandt andre gårdbutikker serverer deres produkter.

- Vi har også snakket løst med Storms Pakhus om at komme. Flere har været interesseret, men fordi mange arrangementer er blevet skubbet til september, har de takket nej. Der ville også være meget arbejde forbundet med det, hvis det hele bliver aflyst, bemærker Brian Nyhus.

- Hvor realistisk er det, at I kan afvikle Egeskov Marked. Der kommer tusindvis af gæster, og I har også et ansvar over for samfundet?

- Selvfølgelig har vi det, og det skal vi også tage hensyn til. Som det ser ud lige nu, er det ikke realistisk, for der er ikke rigtigt rykket noget, i forhold til hvor mange man må samles. Men siger Mette Frederiksen (statsminister, red.) inden 8. august, at det går godt, og nu åbner vi op, så kan vi gøre det, og så kører vi, siger Brian Nyhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Midtfyns Posten

Bliv klogere på FN's verdensmål

Annonce