Annonce
Midtfyns Posten

Mit hemmelige Midtfyn: Fotokonkonkurrence på Ringe Bibliotek

Frem til den 9. marts kan alle interesserede indsende et fotografi til Ringe Bibliotek. Biblioteket udvælger i samarbejde med en kompetent jury et udvalg af de bedste indsendte billeder, som på dagen for Hjerterum på Midtfyn den 23. marts udstilles på Ringe Bibliotek. Vinderbilledet offentliggøres i Midtfynsposten. Pressefoto

I forbindelse med en fælles festdag for Midtfyn den 23. marts, efterlyser Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne nu borgernes egne billeder af deres personlige, hemmelige Midtfyn.

Annonce

Midtfyn: Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne opfordrer alle - store som små - til at rette kameralinsen mod et af deres favoritsteder på Midtfyn. Stedet kan være hjemligt eller offentligt.

- Projektet skal ses som en hyldest til vores dejlige egn og skal give et indblik i den verden, man måske normalt ikke ser i sin daglige færden rundt i Ringe og opland. Vi håber, at mange har lyst til at deltage, og det kræver ingen særlige forudsætninger for at deltage, siger Tina Rasmussen, der er bibliotekar på Ringe Bibliotek.

Frem til den 9. marts kan alle interesserede indsende et fotografi. Biblioteket udvælger i samarbejde med en kompetent jury et udvalg af de bedste indsendte billeder, som på dagen for Hjerterum på Midtfyn den 23. marts udstilles på Ringe Bibliotek.

Alle interesserede inviteres på dagen til at kigge ind forbi biblioteket og afgive deres stemme på netop det billede, de bedst kan lide. Efter dagen samles stemmerne, og vinderbilledet offentliggøres i Midtfynsposten.

Projektet skal ses som en hyldest til vores dejlige egn og skal give et indblik i den verden, man måske normalt ikke ser i sin daglige færden rundt i Ringe og opland. Vi håber, at mange har lyst til at deltage, og det kræver ingen særlige forudsætninger for at deltage.

Tina Rasmussen, bibliotekar på Ringe Bibliotek
- Vi håber, at mange har lyst til at deltage, og det kræver ingen særlige forudsætninger for at deltage, lyder det fra Tina Rasmussen, der er bibliotekar på Ringe Bibliotek. Foto: Alex Tran
Annonce

Sådan deltager du

Alle indsendte fotografier skal sendes digitalt og være i god opløsning det vil sige fylde minimum 400 kb.

Deltagere kan sende maksimalt ét fotografi og skal huske at notere sted for motivet, samt ophavsmandens fulde navn og kontaktoplysninger.

Billedet sendes til Tina Rasmussen på tinar@fmk.dk senest den 9. marts.

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne råder ved indsendelse over billederne til brug i forbindelse med pressemateriale og udstillinger.

Alle deltagere skal have lyst til at stille op til efterfølgende interview, hvis deres billede udtages som vinderbillede.

Vinderbilledet afsløres i Midtfynsposten i uge 14.

Billederne kan opleves i lille sal indtil påske.

Alle indsendte fotografier skal sendes digitalt og være i god opløsning det vil sige fylde minimum 400 kb. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Annonce