Annonce
Midtfyns Posten

Mjød og pandekager efter gudstjeneste som i 1500-tallet

Altertavlen i Vester Hæsinge Kirke, hvor man på søndag den 18. oktober kan komme til en gudstjeneste inspireret af 1500-tallet. Arkivfoto: Jens Wognsen
Annonce

Vester Hæsinge: I Vester Hæsinge Kirke er der søndag 18. oktober kl. 16.00 en gudstjeneste, hvor temaet er gudstjeneste i 1500-tallet.

- Vi tager udgangspunkt fra reformationen og årene frem. Der opføres musik fra den periode og synges salmer af den tids salmedigtere Martin Luther, Morten Børup og Claus Mortensen - bl.a. salmerne "Vor Gud han er så fast en borg .." og "Nu fryde sig hver kristen mand ...", oplyser menighedsrådet i en presseomtale.

Prædikenen vil også være én af den tids prædikener, dog i forkortet udgave, da nogle præster prædikede i henved to timer. Der vil derudover være altergang, som også vil blive afholdt i henhold til den tids skik. Menigheden vil løbende under gudstjenesten blive orienteret om de forskellige tiltag.

Efter gudstjenesten serveres mad og drikke, som man kender fra 1500-tallet. Vi har valgt mjød og pandekager. Der vil fremover gennemføres flere tema-gudstjenester, hvor de følgende århundreders gudstjenester bliver temaet. Kom frisk og vær med til denne anderledes og spændende gudstjeneste, opfordrer menighedsrådet.

Vester Hæsinge Kirke inviterer til flere temagudstjenester i den kommende tid. Arkivfoto: Jens Wognsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce