Annonce
Midtfyns Posten

Ny halinspektør i Espe Hallen: Jeg bruger alt min tid her

44 årige Karina Baraviec er den nye halinspektør i Espe Hallen. Hun er lokal og har selv kommet i hallen i mange år. Foto: Cecilie Tolversen

Der er sket flere ændringer i Espe Hallen, siden den nye leder, Karina Baraviec, startede i oktober. Trods et stort karriereskift, falder arbejdet hende helt naturligt.

Annonce

Espe: Jumping Fitness, julesokker og varme retter i caféen er bare nogle af de tiltag, den nye halinspektør i Espe Hallen har fået sat i gang, siden hun startede i jobbet i oktober. Og flere ligger allerede i støbeskeen.

Trods de mange idéer til drift af hallen, lå det ikke i kortene for 44-årige Karina Baraviec, at hun skulle overtage ansvaret for hallen, da den tidligere inspektør stoppede efter under et år på posten. Med en uddannelse som blomsterbinder og tidligere jobs som dagplejer og senest lærervikar er det lidt af et karriereskift for hende. Dog kender hun allerede langt de fleste, der bruger hallen, fordi hun selv har brugt de fleste af sine aftener der de sidste mange år.

- Vi (red. Karina, hendes mand og fire børn) bruger så meget tid i den hal her. Min mand træner fodbold og dømmer, og børnene spiller håndbold og fodbold. Så da vi hørte, at de faktisk stod og skulle bruge en ny, så tænkte jeg, hvorfor kunne det ikke ligeså godt være mig. Jeg bruger alt min tid her alligevel, fortæller Karina Baraviec, der også bor tæt på hallen.

Karina Baraviec

44 år, uddannet blomsterbinder. Har blandt andet arbejdet som dagplejer, plejefamilie og skolevikar.Gift med Bent. Parret har to piger på 18 og 15 og to drenge på 7 og 5.

Sammen bor de på en gård i Espe med hund og seks heste.

Karina Baraviec har fået nye ting til at ske, mens hun har været halinspektør. Blandt andet har den lokale børnehave fået lov at male figurer på væggen i indgangen. Foto: Cecilie Tolversen
Annonce

Det er en livsstil

- Jeg er typen, der ikke har noget imod at prøve noget nyt. Det er spændende, men jeg har også været mega træt den første måned. Jeg begyndte faktisk at overveje, om jeg skulle tage min seng med her ned, fordi jeg syntes, at jeg var her døgnet rundt, siger Karina Baraviec og tilføjer:

- Men det er jo fordi, at man bare gerne vil være med til det hele. Det er ikke et job, det er en livsstil. Som forælder brænder jeg jo også for at sådan et sted, som det her, skal køre.

Derfor har Karina Baraviec de sidste måneder på at blive sat ind i alle de ting, der er at vide om hallen. Hun er endda blevet lært op i caféen af sin egen datter og de andre unge medarbejdere.

Espe Hallen betyder meget for Karina Baraviec og hendes familie, der alle er glade for hendes nye job som halinspektør. Foto: Cecilie Tolversen
Annonce

Nye tiltag

De mange timer i hallen har allerede vist gode resultater. Der var på forhånd taget initiativ til Jumping Fitness, men det er i Karina Baraviecs tid, at holdene er startet.

- Vi var godt klar over, at det ville blive populært, men det er alligevel kommet bag på os, hvor vildt populært det er, afslører hun.

Derudover har hun haft inviteret den lokale børnehave, Kahytten, ned og male på en af væggene i indgangen. Mens lokale kan hænge deres julesokker op, som "sportsnissen" måske vil lægge små gaver i. Og i caféen er ugens menu, der serveres fra tirsdag til torsdag, blevet et stort hit.

- Det er blevet taget rigtig godt imod, og det er en af de ting, jeg som forælder og andre forældre har efterlyst, fortæller Karina Baraviec.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Åben datastue i Husmandsstedet

Midtfyns Posten

Søndagsåbent på Egeskov Mølle

Annonce