Annonce
Midtfyns Posten

Ny samtale-lounge skal hjælpe folk med "bump på vejen"

Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn vil række en hånd ud til personer, som måtte have brug for at tale med et andet menneske om livets udfordringer. Modelfoto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Mange mennesker oplever før eller siden, at livets udfordringer kan være svære at tale om. Det vil Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn nu gøre noget ved.
Annonce

Faaborg-Midtfyn: Vi kender det allesammen. Livet kan sommetider give os nogle udfordringer, som vi har svært ved at sætte ord på over for familie eller venner. Eller også er det noget, vi ikke ønsker at tale med vores nærmeste om.

Derfor vil Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyn nu starte en ugentlig samtale-lounge, hvor borgere kan møde op og få en en-til-en samtale med en frivillig, som har 30 års  socialfaglig erfaring.


Konceptet er, at man kan komme og få en nærværende og medmenneskelig samtale med en frivillig, som er vant til at snakke med mennesker. Vi vil gerne skabe ro og tryghed for mennesker, som har oplevet en markant livsændring. Men det er ikke et behandlingsforløb, og der er ikke noget facit.

Camilla Ellegaard, projektleder


Det kommer til at foregå hver torsdag i tidsrummet kl. 10-12, hvor der vil sidde en frivillig klar til at snakke om alt, hvad man har brug for at snakke om eller få en udefrakommendes perspektiv på.

Annonce

Et ligeværdigt rum for samtalen

Projektleder Camilla Ellegaard fortæller, at der ikke er noget bindende i at komme og få en snak.

- Konceptet er, at man kan komme og få en nærværende og medmenneskelig samtale med en frivillig, som er vant til at snakke med mennesker. Vi vil gerne skabe ro og tryghed for mennesker, som har oplevet en markant livsændring. Men det er ikke et behandlingsforløb, og der er ikke noget facit, siger Camilla Ellegaard.

Hun uddyber yderligere, at det hele er ret åbent på nuværende tidspunkt, og at konceptet kommer an på, hvad folk har brug for. Camilla Ellgaard er derfor også imødekommende over for nye forslag til, hvordan samtalerne ellers kan foregå.

- Hvis nogle kommer og siger, at de hellere vil have, at samtalen foregår som en "walk and talk", så gør vi bare det. Det kan også være, at nogle har mere gavn af gruppesamtaler, og så er vi åbne for at etablere en gruppe, hvis der er nok mennesker til det", fortæller Camilla Ellegaard.

Samtalerne kommer i første omgang til at foregå i Frivilligcenter og Selvhjælp Faaborg-Midtfyns lokaler på Floravej 11 i Ringe. Projektlederen siger desuden, at man er velkommen til at komme uanmeldt, men man må selvfølgelig også gerne ringe i forvejen.

Første samtale-lounge er torsdag den 17. september. Kontakt projektleder Camilla Ellegaard på co@frivilligmidtfyn.dk eller tlf. 20 82 73 00, hvis du har lyst til at høre nærmere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Caféquiz på Gluds Café

Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Midtfyns Posten

Affaldsindsamling i Gislev

Annonce