Annonce
Midtfyns Posten

Nybagt far bliver selvstændig: Vagtplanlægger på TV2 bliver handyman i Ringe

Jesper Jakobsgaard fra Ringe tilbyder at klippe hæk og ordne 117 forskellige ting for folk med sit nystiftede servicefirma, Jakobsgaards Totalservice. Foto: Hardy Hounsgaard
Jesper Jakobsgaard fra Ringe arbejder som vagtplanlægger på TV2, og den tidligere automekaniker har ved siden af oprettet sit eget servicefirma, hvor han tilbyder forskellige former for handyman-opgaver.
Annonce

Ringe: Automekaniker, vagt, dørmand, vagtplanlægger og nu selvstændig som handyman.  Jesper Jakobsgaard fra Ringe har været vidt omkring indtil nu i sit arbejdsliv, siden han i 2008 blev udlært som automekaniker. Den 33-årige midtfynbo er nu blevet selvstændig med sit eget servicefirma, Jakobsgaards Totalservice, hvor han tilbyder forskellige typer af handyman-opgaver.

- Det kan være hækklipning, fliserens, hjælp til at samle et møbel eller 117 forskellige ting. I kraft af min baggrund som mekaniker kan jeg også lave biler, og jeg kan tilbyde at hente bilen og returnere den igen, når jeg er færdig, siger Jesper Jakobsgaard.

Han kan dog ikke lave alt.

- Jeg laver ikke store opgaver som træfældning eller decideret tømrerarbejde. Alt der kræver autorisation, holder jeg mig fra. Jeg kender mine begrænsninger, siger han.

Annonce

Vagtplanlægger på TV2

Jesper Jakobsgaard har siden 2017 arbejdet på TV2 i Odense som vagtplanlægger, og det arbejde fortsætter han med, selv om han nu er blevet selvstændig med sit servicefirma.

- Jeg har omkring 100 timer om ugen på TV2, hvor jeg tager imod sygemeldinger og sender fotografer ud på opgaver, forklarer han.

Jesper Jakobsgaard fra Ringe arbejder ved siden af sit handyman-firma også som vagtplanlægger på TV2 i Odense. Foto: Hardy Hounsgaard

Tidligere har han også været nattevagt på TV2.

- Jeg blev lidt træt af at sidde alene derude om natten, fortæller han.

Annonce

Interesse for biler

Inden han fik job på TV2 var han i en årrække dørmand i Svendborg og andre steder på Fyn samt vagt i bl.a. Rosengårdcentret og i banegårdscentret i Odense. Inden da blev han i 2008 udlært automekaniker.

- Jeg har altid rodet med biler derhjemme, og efter at have arbejdet som vagt nogle år trængte jeg til igen at lave noget med mine hænder. Jeg kunne lige så godt tjene nogle penge på det, jeg alligevel gik og lavede. Derfor besluttede jeg mig for at blive selvstændig, og jeg har selv nørklet med at lave min hjemmeside og Facebook-side, fortæller han.

Jesper Jakobsgaard er klar til at rykke ud på hele Fyn.

- Jeg kalder mig hele Fyns handyman, men det er primært folk fra Ringe, der kontakter mig. Det er typisk ældre, der skal have lavet noget i haven, siger han.

Jesper Jakobsgaard er klar til at rykke ud med sit værktøj på hele Fyn, men det er primært i hans hjemby, Ringe, at Jakobsgaards Totalservice har opgaver. Foto: Hardy Hounsgaard

Jesper Jakobsgaard bor i Ringe sammen med sin kæreste Julie og deres lille søn, Anton, der blev født for et par måneder siden. Fra et tidligere forhold har han en 10-årig datter Patricia, der bor hos sin mor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Annonce