Annonce
Midtfyns Posten

Oplev vild natur og åbne haver på Naturens Dag

Man kan hilse på de nysgerrige frilandsgrise, der er af gammel dansk landrace, på gården Birkholm i Sallinge i forbindelse med den åbne have søndag den 13. september. Arkivfoto: Hardy Hounsgaard
Annonce

Midtfyn: Søndag den 13. september markeres Naturens Dag med åbne haver i tre haver på Midtfyn.

Hos Holmelund & Ko åbnes både havelågen og engen. Det betyder, at du kan se en moderne landbo-have, klappe en ko, samt se hvordan naturen i engen udvikler sig, når den plejes af kvæg. Der vil i løbet af dagen være to rundvisninger i vådområdet/engen, hvor naturformidler Sanne Frederiksen vil fortælle om naturpleje og kvæg. Kom og nyd dagen, samt få en snak om kødkvæg/naturpleje. Adressen er Gestelevlundevej 31, Nybølle, 5750 Ringe.

Hos Birkholm er både have og folde åbne for publikum. Haven er en traditionel gammel have med store træer, frugttræer, plante-bede og en 3000 m2 stor nyttehave. Der er arealer på begge sider af Sallinge Å, og dette er udnyttet på bedste vis. På foldene går årets vædder-lam og græsser. Frilandsgrisene af racen ”gammel dansk landrace” hygger sig med at rode jorden igennem. Der vil blive mulighed for at klappe en gris og få en snak om effekten ved svinehold på friland. Adressen er Lindehusvej 2a, Sallinge, 5750 Ringe.

Siden 2017 har Jørgen Pedersen arbejdet med at omdanne en tilgroet have til en åben have med udsigt over Sallinge Å og tilhørende enge. Der er lavet et fantastisk gårdspladsbed med forskellige stauder, og i ”baghaven”, som er kuperet, er der lavet stensætninger, havedam og nyttehave. Adressen er Lindehusvej 8, Sallinge, 5750 Ringe.

Alle tre haver har åbent fra kl. 10 til 16. Se evt. mere på gårdbutikkernes hjemmeside mv. /jfm

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Marked i Dømmestrup

Midtfyns Posten

Spion-thriller i Ringe Bio

Midtfyns Posten

Spil petanque på Midtfyn

Midtfyns Posten

Caféquiz på Gluds Café

Annonce