Annonce
Midtfyns Posten

Overskud må vente: Egeskov Marked fik imponerende besøgstal

Markedsformand Brian Nyhus anslår, at Egeskov Marked både fredag og lørdag blev besøg af 20.000 gæster. Foto: Kristian Hofstedt Rasmussen
Det store kræmmermarked i Kværndrup er på vej til at finde sin ben efter coronaen. Der var langt fra så mange boder som på et normalt år, men gæsterne strømmede til

Kværndrup: Der var grund til at frygte, at 2021-udgaven af genopstandne Egeskov Marked kunne floppe i slagskyggerne af corona-epidemien, vigende interesse hos kræmmerne, og en markedsforening, der droppede søndagsåbent på den store plads i udkanten af Kværndrup.

Men sådan gik det overhovedet ikke.

- Alene fredag registrerede vi lige så mange biler i parkeringen, som vi gjorde fredag og søndag i 2019, og lørdagen var på højde med fredag, så et forsigtigt bud lyder på, at vi havde omkring 20.000 gæster fredag og altså ligeså mange lørdag, lyder det fra markedsforeningens formand Brian Nyhus.

Annonce

Det var mange positive overraskelser, først og fremmet blev jeg imponeret over den erfaring og viden, der ligger hos de cirka 450 frivillige, der deler vagterne mellem sig. De får virkelig alting til at glide og gør mit job nemt

Brian Nyhus, formand for Egeskov Markedsforening

Hans tilbagemeldinger fra kræmmerne er, at de havde en god omsætning.

Næppe stort overskud i år

I alt var der 350 kræmmere på pladsen, omkring 200 færre end i et normalt, godt år, og det kommer til at mærkes på omsætningen.

- Ja, det bliver næppe i år, vi kommer til at tale om overskud. Det må nok vente til næste år, men nu har vi fået spredt ordet om, at Egeskov Marked lever, så jeg tror da på, at kræmmerne vender tilbage. Det er de samme ting, andre markeder må slås med, siger formanden.

Egeskov Marked slap for kontrol besøg af både Skat og Fødevarestyrelsen, så formand Brian Nyhus havde tid til at gå rundt og nyde markedsstemningen. Aktivfoto: Robert Wengler

Egeskov Marked har været meget omkostningsbevidste og skar blandt andet ned på musikbudgettet. Til gengæld gjorde et nyt markedstelt et godt indtryk, noget lysere end det gamle, men da der var godt vejr, nød mange gæster at sidde i solen med en fadbamse.

- Vi oplevede at ølvognene havde en større omsætning, mens der bliver solgt mindre under teltdugene end i 2019, fortæller Brian Nyhus.

Annonce

Imponeret af frivillige

Den 48-årige gymnasielærer blev formand for Egeskov Markedsforening i 2020, hvor coronaen sendte markedsplanerne på stand by, så dette er det første marked, han står i spidsen for.

- Det var mange positive overraskelser, først og fremmet blev jeg imponeret over den erfaring og viden, der ligger hos de cirka 450 frivillige, der deler vagterne mellem sig. De får virkelig alting til at glide og gør mit job nemt. Mange af dem er folk, der er flyttet fra Kværndrup. Så kommer de hjem og mødes med familier og venner og hygger sig med deres vagter.

Omkring 450 frivillige var i sving i løbet af markedsdagene. Markedet samlede 350 kræmmere og formentlig omkring 40.000 gæster. Foto: Kristian Hofstedt Rasmussen

- Det betød blandt andet, at jeg nærmest kunne holde lørdagen fri og gå tur med mine børn. Noah på 10 fandt Lego-sæt og Oliva på otte My Little Pony, så også for dem, blev markedet en succes, og selv havde jeg tid til at sætte kagedagen i gang. Vi solgte 5000 kagetapas fra Sdr. Nærå Bageri, fortæller han.

Egeskov Marked er en flere hundrede år gammel tradition, og siden 1984 har Egeskov Markedsforening stået som tovholdere og fordelt overskuddene til foreninger i Kværndrup Sogn.

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Foreningslivet i billeder: Boldklub får stort beløb

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Fællesspisning på Skullerodsholm

Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Et kig i arkivet: Årslevhallen fylder 50 år

Midtfyns Posten

Landsby får nyt liv: Nyt udendørs fitness-område i Vantinge

Midtfyns Posten

Hør fortællinger fra en pensioneret præst

Midtfyns Posten

Hør Kim Larsens sange på Cafe Fabers

Midtfyns Posten

Unikt kirketårn indvies med høstgudstjeneste samt pølser, øl og vand

Midtfyns Posten

Fulderikker render med Ullas bh'er: - De forsvinder i nattens mulm og mørke

Midtfyns Posten

Høstgudstjeneste i Kværndrup

Midtfyns Posten

James Bond og stærke kvinder i Ringe Bio

Midtfyns Posten

Klumme: Velkommen tilbage til hamsterhjulet

Midtfyns Posten

Foderstofrevyen i fulde omdrejninger

Midtfyns Posten

Mød Anna Netrebko til Operabio i Ringe

Midtfyns Posten

Mangler 200 cykler: Nu må succesfuld cykelhandler skuffe sine kunder gang på gang

Midtfyns Posten

Gruppeforløb for børn og unge med bekymringstanker og angst

Midtfyns Posten

Late Night Show med Phillipson

Midtfyns Posten

Gartneribesøg hos Feldborg

Midtfyns Posten

81-årige Karen i spidsen for hele fire hold: I 60 år har hendes elskede gymnastik holdt hende i gang

Midtfyns Posten

Koncert med WondAros, Danmarks første kvindelige barbershopkor

Midtfyns Posten

Flere børn skal i biffen: Børnefilmklub klar til ny sæson i Ringe Bio

Midtfyns Posten

Foredrag om flyvende lægehjælp

Midtfyns Posten

Sangeftermiddag på Tingager Plejehjem

Midtfyns Posten

Sanne Jam og Pastor Olsens Kvartet i Årslev

Annonce