Annonce
Midtfyns Posten

Pizza er helt udelukket: Nyt madsted på vej i udskældt bygning

Tårnbygningen i Ringe har længe været i forfald. Nu er der nyt liv på vej ind i det tomme lokale.
Madsted kan være på vej ind i tomt butikslokale. Pizzeria bliver det dog ikke, for dem er der allerede mange af, lyder det fra folkene bag.

Ringe: Siden starten af 2018 har lokalet i Tårnbygningen i Jernbanegade været gabende tomt, efter Frisør R flyttede ud for at slå sig ned 150 meter længere væk.

Men nu kan der være nyt liv på vej på stedet - og der bliver i den grad tale om noget helt nyt, i forhold til hvad der tidligere har været. Tanken er nemlig at lave et nyt madsted, og der søges lige nu efter en forpagter til en nybygget bistro/bar.

Det viser skilte i vinduerne, hvor der også er en tegning over det nye sted.

Annonce

Vi er ikke i tvivl om, at det her det bliver til noget, men vi skal bare lige have én ud af busken og få kigget på tingene, så de kan blive udbedret, inden vi kan gå videre. Vi lejer bare lokalet.

René Larsen

- Vi har lavet nogle tegninger og udkast, men der er også lige nogle udfordringer, som vi arbejder på at få løst først, siger René Larsen, der er en del af projektet.

- Der har været en vandskade på ejendommen, så der er nogle ting, der skal udbedres først. Men lige nu er det planen, bemærker han.

Gerne dansk mad

Ifølge tegningerne vil stedet, foruden en bistro/bar, også kunne rumme kiosk/take away, rygekabine og en spillehal. Faktisk har der allerede været henvendelser fra interesserede, forklarer René Larsen.

- Ja, det er der, men vi skriver også helt klart, at vi ikke er interesseret i, at det skal være pizza. Der er rigeligt med pizzeriaer i Ringe i forvejen, siger René Larsen med henvisning til opslaget i vinduet.

Her står der ingen pizza, men mulighed for blandt andet det danske køkken, sandwich og smørrebrød - eller sågar bagerbrød.

Nyt liv på vej i det tomme lokale i Tårnbygningen i Jernbanegade i Ringe.

- Det skal være noget, der ikke er i byen i forvejen. Der mangler et sted med schnitzler, tarteletter, herregårdsbøffer og et ordentligt burgersted, siger René Larsen, der kommer til at tilbyde et sted med alt inventar.

Men hvornår de første retter kan være klar, tør René Larsen ikke give et bud på lige nu.

- Vi er ikke i tvivl om, at det her det bliver til noget, men vi skal bare lige have én ud af busken og få kigget på tingene, så de kan blive udbedret, inden vi kan gå videre. Vi lejer bare lokalet, siger René Larsen.

Annonce

Facaden ordnes

Det er ejendomsinvestor Hans Jørgensen, der ejer bygningen. Han bekræfter, at lokalet er lejet ud, men henviser ellers til lejerne for, hvad der skal ske på stedet.

Bygningen har været i forfald længe og trænger til en kærlig hånd udvendig, og den manglende vedligeholdelse er blevet kritiseret fra flere sider. De nye lejere regner også med, at bygningen sættes i stand.

- Facaden skal pudses op, og den skal males, så det bliver pænt, bemærker René Larsen, som kommer fra Odense.

Hvem er I, der står bag, og arbejder I med det andre steder?

- Lige nu har vi bare fået den her idé på matriklen i Ringe. Men vi vil gerne fortælle mere om det, når vi kommer lidt videre, for så kan det også bliver mere konkret, lyder det fra René Larsen.

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Foreningslivet i billeder: Boldklub får stort beløb

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Fællesspisning på Skullerodsholm

Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Et kig i arkivet: Årslevhallen fylder 50 år

Midtfyns Posten

Landsby får nyt liv: Nyt udendørs fitness-område i Vantinge

Midtfyns Posten

Hør fortællinger fra en pensioneret præst

Midtfyns Posten

Hør Kim Larsens sange på Cafe Fabers

Midtfyns Posten

Unikt kirketårn indvies med høstgudstjeneste samt pølser, øl og vand

Midtfyns Posten

Fulderikker render med Ullas bh'er: - De forsvinder i nattens mulm og mørke

Midtfyns Posten

Høstgudstjeneste i Kværndrup

Midtfyns Posten

James Bond og stærke kvinder i Ringe Bio

Midtfyns Posten

Klumme: Velkommen tilbage til hamsterhjulet

Midtfyns Posten

Foderstofrevyen i fulde omdrejninger

Midtfyns Posten

Mød Anna Netrebko til Operabio i Ringe

Midtfyns Posten

Mangler 200 cykler: Nu må succesfuld cykelhandler skuffe sine kunder gang på gang

Midtfyns Posten

Gruppeforløb for børn og unge med bekymringstanker og angst

Midtfyns Posten

Late Night Show med Phillipson

Midtfyns Posten

Gartneribesøg hos Feldborg

Midtfyns Posten

81-årige Karen i spidsen for hele fire hold: I 60 år har hendes elskede gymnastik holdt hende i gang

Midtfyns Posten

Koncert med WondAros, Danmarks første kvindelige barbershopkor

Midtfyns Posten

Flere børn skal i biffen: Børnefilmklub klar til ny sæson i Ringe Bio

Midtfyns Posten

Foredrag om flyvende lægehjælp

Midtfyns Posten

Sangeftermiddag på Tingager Plejehjem

Midtfyns Posten

Sanne Jam og Pastor Olsens Kvartet i Årslev

Annonce