Annonce
Midtfyns Posten

Prøv spejderlivet i Ringe

Man kan prøve spejderlivet hos KFUM Spejderne i Ringe mandag og tirsdag i efterårsferien. Arkivfoto: Jørgen Hansen
Annonce

Ringe: Mandag og tirsdag i efterårsferien (12. og 13. oktober) fra kl. 10-15 står KFUM Spejderne Ringe klar til at give alle børn og unge nogle sjove oplevelser med spejderlivet.

- Alle børn i alderen 3 til 17 år kan komme forbi vores spejderhytte ”Skovly” og prøve forskellige aktiviteter. Man behøver ikke at komme fra start til slut, man kommer bare når man har lyst, og hvor længe man bliver, er op til én selv, oplyser Anette Birkenfeldt, formand for KFUM Spejderne Ringe.

Der vil være bål, hvor det er muligt at lave posebrød og riste en skumfidus. Der vil derudover være forskellige sjove spejderaktiviteter, man kan prøve.

Der vil være håndsprit og handsker til rådighed, og alle aktiviteterne vil være tilpasset den nuværende corona-situation, så de gældende regler bliver overholdt. Der vil være en lille goodiebag til alle børn, der kommer.

Der vil også være mulighed for at møde nogle af lederne og få en snak om, hvordan det er at være spejder.

Spejderhytten ligger på Nordskovvej 53 i Ringe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Halloween i Ryslinge

Midtfyns Posten

Allehelgen i Nazarethkirken

Midtfyns Posten

Morgensang i Nr. Lyndelse Kirke

Annonce