Annonce
Midtfyns Posten

Preben Ulstrup fortæller om kejserinde Dagmar

Der er gratis adgang til foredraget og kaffebord i pausen, fortæller sognepræst Ole Buhl Nielsen. Privatfoto

Foredraget om kejserinde Dagmar, der er enke efter en af Ruslands herskere holdes af Preben Ulstrup, der for nylig har købt det tidligere Johan Ludvigs Bed & Breakfast i svinget ved Brahetrolleborg. Derfor er det en lokal kender af zartidens Rusland og kejserinde Dagmar, der gæster Krarup Forsamlingshus.

Annonce

Krarup: Kejserinde Dagmar beskrives som en af mest fascinerende danske skæbner gennem tiden.

Hende kan alle høre om onsdag 7. november kl. 19.30, når der er foredrag i Krarup Forsamlingshus.

Foredraget holdes af Preben Ulstrup, der for nylig har købt Humlehaven, der er det tidligere Johan Ludvigs Bed & Breakfast i svinget ved Brahetrolleborg. Derfor er det en lokal kender af zartidens Rusland og kejserinde Dagmar, der gæster Krarup Forsamlingshus.

Preben Ulstrup er sognepræst på Frederiksberg i København og samtidig kender af kejserinde Dagmar. Han har lært sig russisk blandt andet for at kunne studere historisk arkivmateriale i de russiske arkiver.

På grundlag af dagbøger og breve vil Preben Ulstrup fortælle om den danske prinsesse Dagmars livsforløb i Rusland, hvor hun blev gift med storfyrst Aleksander, og hvor hun blev kejserinde eller tsaritsa.

Preben Ulstrup har udgivet bogen "Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim - Dagbøger og breve 1917-19", der udkom i 2005.

Efter ægtemandens død i 1894 var Dagmar enkekejserinde, og det var hendes ældste søn, Nikolaj II, der regerede i Rusland.

Efter revolutionen i 1917 sendte de nye magthavere enkekejserinden til Krim, hvor hun blev sat under arrest. Hendes søn, der jo var den afsatte tsar, og hans familie blev også arresteret og efter nogen tid sendt til byen Jekaterinburg i Ural, hvor hele familien blev skudt i sommeren 1918.

Selv slap Dagmar ud af Rusland i 1919, og hun boede sine sidste ni år i en villa nord for København.

- Der er gratis adgang til foredraget og kaffebord i pausen, fortæller sognepræst Ole Buhl Nielsen i en pressemeddelelse om mødet.

Arrangør er Musik- og Aktivitetsudvalget for Brahetrolleborg samt Krarup og Ø. Hæsinge menighedsråd./EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce