Annonce
Midtfyns Posten

Røde næser og røde kinder: Børnehavebørn løb for hospitalsklovne

Børn fra Hjemly Skov- & Idrætsbørnehave morede sig, da de løb til ære for de danske hospitalsklovne. Foto: Tine Werngreen Broustbo

Hillerslev: De ældste børnehavebørn i Hjemly Skov- & Idrætsbørnehave løb forleden til ære for de danske hospitalsklovne.

Børnene, der er omkring fem år, blev iført de løbetrøjer og røde næser, som man modtager ved tilmelding til løbet, og så løb de ellers så mange runder, de kunne i skolens egen skov. De løb i omkring 20 minutter, hvor de fik pulsen op og røde kinder til at supplere de røde næser. Herefter blev der overrakt diplomer og medaljer til alle løbere.

I alt deltog 12 børn og to lærere, og pengene for tilmelding til løbet - i alt 980 kr. - går til hospitalsklovnenes besøg på børneafdelingerne, oplyser Tine Werngreen Broustbo, kommunikationsmedarbejder på Hjemly.

12 børn fra Hjemly Skov- & Idrætsbørnehave fik røde kinder og røde næser, da de løb i skoven til ære for de danske hospitalsklovne. Foto: Tine Werngreen Broustbo
Man kan godt klovne, når man løber. Børn fra Hjemly Skov- & Idrætsbørnehave løb til ære for de danske hospitalsklovne. Foto: Tine Werngreen Broustbo
Der blev spurtet igennem, da børn fra Hjemly Skov- & Idrætsbørnehave løb til ære for de danske hospitalsklovne. Foto: Tine Werngreen Broustbo
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Litteraturkreds om sorg

Annonce