Annonce
Midtfyns Posten

RIF-prisen 2020: Louise arbejder hårdt i kulissen

Louise Hofstedt Nielsen er modtager af RIF-prisen 2020. Privatfoto
Annonce

Rolfsted: Efter flere måneders dans med coronaen lykkedes det for nylig endelig Rolfsted Idrætsforenings formand og årets dommerkomité at afsløre modtageren af RIF-prisen 2020.

Den går til Louise Hofstedt Nielsen.

Camilla Hansen overrakte prisen med følgende ord:

“Louise er den person man går til, når RIF's Venner eller for den sags skyld hvilken som helst anden afdeling skal have lavet en plakat, en grafik til Facebook eller hjemmesiden.

Hun har på meget kompetent vis løftet RIF-Bladet fra et ordinært klubblad til i dag at have et professionelt layout og form. Det er et blad, man læser, når man får det i postkassen, og det har været stærkt medvirkende til en øget tilgang af sponsorer i RIF de seneste par år. (...)

Louise er ikke på forsiden af RIF eller den, man ser i avisen, men hun er i den grad med til at løfte klubben, og i kulissen sørger hun for, at mange ting kommer ud over rampen, og ikke mindst, at det ser super godt ud, og at vi af omverdenen bliver opfattet som ambitiøse. Louise er instruktør på Holdet ”Fræs for rollinger”, som er Louises hjertebarn. Det er et udtalt ønske for hende, at holdet er med til at stimulere den gode relation mellem barn og voksen via kreativitet, sang og ikke mindst en spirende introduktion til gymnastikkens verden. Louise er dygtig til at føre sjove ideer ud i virkeligheden.

Udover at være en fantastisk instruktør, så er Louise en dygtig tekstskriver og marketingmedarbejder, hvilket gang på gang er kommet gymnastikafdelingen til gavn. Louises kompetencer er en kæmpe støtte for gymnastikudvalget, og det faktum at hun altid er os behjælpelig, betyder at Louise er en meget værdifuld person for gymnastikafdelingen i RIF.”

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce