Annonce
Midtfyns Posten

Ryslinge Billedskole laver udendørs undervisning

Fløjte Emils Hus i Ryslinge er opført i 1927 af den lokale kunstner Emil Hansen og fungerer i dag som en billedskole for børn. Arkivfoto: Kurt Rasmussen

Ryslinge: Ryslinge Billedskole starter undervisning for de tre hold tirsdag den 13. og onsdag den 14. april i Fløjte Emils Hus. Undervisningen foregår udendørs indtil videre.

Underviser Nicolai Hvidberg Jørgensen kalder forløbet “Kunst under åben himmel”.

- Vi klæder os på efter vejret og går i de store kunstneres fodspor - fra Asger Jorn til Jackson Pollock. Vi deler et langt papirbanner ud og skaber et værk. Vi eksperimenterer med ekspressionisme, farver og abstraktion, med akrylmaling og farvekridt. Vi vil male med sæbebobler og sugerør, pinde og vores bare hænder. Vi skaber et rum til fordybelse, fællesskab, kreativ udfoldelse og satser på, at vejret er på vores hold, siger Nicolai Hvidberg Jørgensen.

Annonce

Billedskolens traditionsrige påskeudstilling blev i første omgang udsat til Kristi himmelfartsferien, hvor keramiker Jørgen Hansen, Ebeltoft skulle udstille, men udstillingen er flyttet til påsken 2022.

Bestyrelsen ser frem til at kunne genoptage kunstnerbesøg og akvarelkursus til efteråret samt kunstmarkedet i november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Klumme: Ekspropriation

Annonce