Annonce
Midtfyns Posten

Så er der drive-in bio i Ringe

"Adams Æbler" er blandt andet filmet ved Horne Rundkirke. Foto: Rolf Konow
Tre fynske kulturaktører går sammen om et fælles filmevent, der sikrer filmhyggen i en coronapræget sommertid. Kulturregion Fyn, OFF – Odense International Film Festival og SVEND – Hele Danmarks Filmpris står bag drive in-bio i Ringe.
Annonce

Ringe: D. 20. og 21. august 2020 omdanner de tre aktører Dyrskuepladsen i Ringe til en drive in-bio, hvor filmelskere helt gratis kan se to udvalgte film – sammen, hver for sig. Eventchef Anja Mia Haas fortæller om tankerne bag initiativet:

- Coronakrisen har været hård ved filmelskerne og de danske biografgæster. Heldigvis er de danske biografer åbnet igen, og det er vi mange, der er mere end glade for. Film skal som bekendt ses på det store lærred, men coronasituationen sætter sine begrænsninger, og derfor har vi også set lignende initiativer rundt omkring i landet, hvor folk mødes om alternative filmoplevelser, fortæller Anja Mia Haas.


Jeg er glad for, at der aldrig holder op med at være gode filmoplevelser i sigte lige meget, hvor underlige tider vi står i. Fyn er lige så meget film, som det altid har været, og vi glæder os til at kunne vise fantastiske klassikere til publikum

Birgitte Weinberger


Drive in-aftenerne starter med en visning af Anders Thomas Jensens’ kulthit Adams Æbler, der blandt andet er optaget ved Horne Kirke i Faaborg-Midtfyn Kommune. Andendagen afslutter med klassikeren Grease, der med sine berømte hits udødeliggjorde kærlighedshistorien om den pæne pige og skolens bisse.

Festivalleder Birgitte Weinberger glæder sig over, at filmfesten fortsætter på trods af COVID-19:

- Jeg er glad for, at der aldrig holder op med at være gode filmoplevelser i sigte lige meget, hvor underlige tider vi står i. Fyn er lige så meget film, som det altid har været, og vi glæder os til at kunne vise fantastiske klassikere til publikum, fortæller Birgitte Weinberger.

Filmene vises i tidsrummet 21-23.

Link til tilmelding findes via Facebook-begivengederne ”Drive in-bio: Adams æbler” og ”Drive in-bio: Grease”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Midtfyns Posten

Affaldsindsamling i Gislev

Annonce