Annonce
Midtfyns Posten

Sådan kom hun over ensomheden: Pernille fra Ringe fandt en ligesindet angstramt veninde

Pernille Kristensen er flyttet til Ringe og har via den digitale platform Boblberg fundet en ny veninde. Privatfoto
Pernille Kristensen fra Ringe har via den digitale platform Boblberg fundet en veninde, Kamilla, der også er tilflytter og ramt af angst. De to har fundet støtte i hinanden.
Annonce

Ringe: 28-årige Pernille Kristensen flyttede til Ringe langt væk fra familie og venner, hvilket betød, at hun stod meget alene - uden omgangskreds og langt fra trygge rammer. Det var svært for Pernille at finde fællesskaber, og Pernilles angst gjorde det ikke nemmere at møde nye mennesker. Men på den digitale platform Boblberg fandt hun Kamilla, som også har angst.

De har fundet en stor støtte i hinanden, da de kan snakke åbent om angst og støtte hinanden, oplyser Boblberg i en pressemeddelelse.

Pernille Kristensen stod i en svær situation, hvor hun blev tvunget ud af sin daværende bolig. Det var her, at hun tog valget om at starte på ny et helt andet sted i Danmark. Denne store beslutning betød også, at Pernille var langt fra trygge rammer og velkendte ansigter.

Pernille brugte Boblberg til at lede efter fællesskaber og fandt en ny veninde i Kamilla. Pernille skrev på Kamillas bobl, da hun kunne se mange ligheder mellem Kamilla og sig selv. De er begge tilflyttere til området og søgte af den grund nye veninder. Derudover lever de begge med angst.

Annonce

En ligesindet at snakke med

For Pernille betød dét at finde en veninde, som kendte til angst og selv havde angst, at hun havde en ligesindet at snakke med. Dette har også betydet, at de har fundet stor støtte i hinanden, da de kan snakke åbent om angst og støtter hinanden.

- Boblberg er den optimale mulighed for os, som ikke har nemt ved at møde nye mennesker og finde venner, siger Pernille Kristensen i pressemeddelelsen.

Pernille og Kamilla har skrevet sammen i flere måneder og kan skrive sammen om alt. De to veninder har planer om snart at mødes og tage deres venskab til næste trin. Pernille er stadig aktiv på Boblberg, og hun håber på at finde flere fællesskaber, som har de samme fritidsinteresser, som hende selv.

Under coronapandemien er ensomheden blandt borgerne steget markant, og behovet for digitale fællesskaber er blevet større og mere efterspurgt end nogensinde. Boblberg har under pandemien oplevet, at trafikken på platformen er tredoblet, og endnu flere borgere fra hele landet opsøger fællesskaber under en svær tid med restriktioner, isolation og hjemsendelse, oplyser Boblberg i pressemeddelelsen.

Boblberg

Boblberg.dk er en digital platform for sociale fællesskaber og bekæmpelse af ensomhed. Mere end 340.000 medlemmer deler deres interesser med hinanden og søger alt fra nye venner, motionsmakkere og kulturgrupper til nogen at snakke med i en svær tid og digitale pennevenner.

Boblberg samarbejder med landets kommuner og landsdækkende organisationer om at skabe en social relation mellem andre mennesker på baggrund af fælles interesser.

Man kan se mere på boblberg.dk.

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Natkirke i Nazarethkirken

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce