Annonce
Midtfyns Posten

Sang og musik: 4. maj markeres i Ringe Kirke

Mindestenen ved Ringe Kirke. Privatfoto

Ringe: Befrielsesaftenen den 4. maj markeres traditionen tro ved et arrangement i Ringe Kirke. I år er det en musikgudstjeneste, hvor sopranen Lise Bech Bendix og trompetisten Thomas Buchreitz medvirker.

Lise Bech Bendix har en omfattende solokarriere, er sanger i DR og bevæger sig på landets operascener. Hun er kendt som sangpædagog i Den Fynske Sangskole og underviser Pigekoret og Juniorkoret i solosang. Thomas Buchreitz er kendt i fynsk musikliv, underviser i Faaborg-Midtfyn Musikskole og medvirker fast ved jul og påske i Ringe Kirke.

Karen Blauenfeldt Dam er liturg og vil blandt andet læse biskoppernes hyrdebrev fra 5. maj 1945. I kirken vil der være en halv times program, hvor musikerne præsenterer sig hver for sig og sammen, og selvfølgelig er Prins Jørgens March på programmet, oplyser arrangørerne.

Annonce

Efter arrangementet i kirken lægger menighedsrådsformand Ove Rosenkrans en buket blomster ved mindestenen uden for våbenhuset, og her vil der være et par fællessange og måske yderligere lidt trompetmusik. Der er plads til 100 i kirken og 50 udenfor.

Arrangementet varer fra kl. 19.30 til 20.30.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Klumme: Ekspropriation

Annonce