Annonce
Midtfyns Posten

Se de nye boliger: Åbent hus i Årslevs nye lejeboliger

Høj sol over byggepladsen i april, hvor Boligforeningen Faaborg-Midtfyn er ved at opføre 31 moderne rækkehuse. Fredag den 26. juni er der åbent hus ved byggeriet. PR-foto
Annonce

Årslev: Siden det første spadestik blev taget i november sidste år, har der været travlt på byggepladsen ved Tværvej i Årslev. Her er byens nye almene lejeboliger ved at rejse sig, og nu kan man få et indblik i det snart færdige byggeri til åbent hus.

Der har længe været stor interesse fra både borgere og lokalpolitikere for det nye almene lejeboligområde, som Boligforeningen Faaborg-Midtfyn er i fuld gang med at opføre ved Tværvej i Årslev, oplyser boligforeningen i en pressemeddelelse.

Vil man se, hvordan byggeriet tager form, inviterer boligforeningen nu til åbent hus. Det sker fredag den 26. juni kl. 13.30-15.00 på Kastanjelunden 73-81 i Årslev (ved Tværvej). Boligerne er endnu ikke helt færdige, men det vil alligevel være muligt at få et godt indtryk af, hvordan boligområdet vil komme til at tage sig ud.

Af hensyn til coronasituationen vil arrangementet være uden forplejning, og alle forholdsregler om afstand, håndhygiejne m.m. bliver naturligvis fulgt nøje. Derfor må der også forventes en vis ventetid.

Annonce

Klar i november

Det nye boligområde får navnet Kastanjelunden og består af 31 rækkehuse på mellem tre og fire værelser, hovedparten i ét plan, mens fem huse bliver opført i to plan.

Med niveaufri adgang og handicapvenlige forhold er boligerne oplagte for seniorer, men også for børnefamilier, der ønsker en moderne bolig med masser af dagslys i grønne, rolige omgivelser, oplyser boligforeningen.

Boligerne forventes at stå klar til indflytning i november 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce