Annonce
Midtfyns Posten

Se hvilke historier, der hittede på Midtfyn: Året i billeder på Midtfyn

Marlene Frederiksen kunne i juni fejre 25-års jubilæum som indehaver af havecentret Bo Grønt Midtfyn, der ligger tæt ved motorvejen i Ringe. Hun var frisk på at springe op i en af de store krukker i havecentret, da der skulle tages billeder til avisen. Marlene Frederiksen åbnede centret i 1996 sammen med sin mand, Henning. Han døde af en blodprop i hjertet for fem år siden. Samtidig var hun selv ramt af sygdom, hvor hun var igennem et kræftforløb og fik kemo. Men hun kom godt igennem det, og Marlene Frederiksen nyder livet i sit havecenter. Foto: Hardy Hounsgaard
2021 er ved at være forbi, og vi kigger i anledning af årsskiftet tilbage på nogle af de historier, som var blandt de mest læste i Midtfynsposten og på midtfynsposten.dk.
Mor og datter, Pia og Nina Kleffel, åbnede i juli tøj- og brugskunstbutikken Luka i Algade over for Kirkepladsen i Ringe. Butikken er opkaldt efter Pias søn og Ninas bror, Lukas, der døde i en trafikulykke for to år siden - fem dage før han ville være fyldt 20 år. Pia og Nina Kleffel fik en overvældende modtagelse, da de åbnede butikken, hvor mor og datter fik 45 blomster og gaver fra nogle af de mange kunder i butikken, som stadigvæk går godt. Foto: Hardy Hounsgaard
Vejret viste sig fra sin smukkeste side, da Midtfyns Festival i september bød på musik, hygge og stemning på Dyrskuepladsen i Ringe. Efter sidste års coronaaflysning lykkedes det de frivillige ildsjæle at få gennemført festivalen i år, hvor den var flyttet til sensommeren. Der blev solgt 2400 billetter til årets festival, der omsatte for 1,2 millioner kroner, og overskuddet blev på cirka 400.000 kroner. Pengene skal blandt andet bruges på et endnu bedre musikprogram i 2022, hvor festivalen finder sted den 2. og 3. september. Foto: Ane Johansen
Philip Larsen (t.v.) og Ole Kristensen har arbejdet sammen på værkstedet i Espe som svende i mange år. I oktober overtog de ansvaret som ejere af værkstedet, der samtidig skiftede navn fra Oles Auto til Espe Autoteknik. For Oles Auto er ikke opkaldt efter Ole Kristensen - men efter den nu tidligere ejer Ole Nielsen, der i en alder af 64 år overdrog værkstedet til sine to svende efter at have haft værkstedet i 34 år. Foto: Hardy Hounsgaard
Sammen med sin kone Helle, der også laver blomster og buketter i Blomsterværkstedet Autodidakt, overtog Mads Clausen i februar købmandsforretningen Let-Køb, der ligger midt i Kværndrup på hjørnet af Svendborgvej og Bøjdenvejen. - Havde butikken ligget 30 meter længere nede ad Svendborgvej, så havde jeg ikke købt den. Det er beliggenheden her på hjørnet lige ud til rute 8, der gør den interessant, fortalte Mads Clausen, der har boet stort set hele sit liv i Kværndrup. Foto: Hardy Hounsgaard
Annonce
Midtfyns Posten

Farvel til mundbind: Blandede følelser i sushi-restaurant

Annonce
Midtfyns Posten

Find magien med Årslev Biblioteks fantasyklub

Annonce
Midtfyns Posten

Fernisering i Galleri 14:07 på Ringe Station

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Musiklegeplads ved spillested: Landsby får længe ønsket legeplads

Midtfyns Posten

Musikalsk forestilling: Vi går aldrig hjem

Midtfyns Posten

Du kan indstille: Hvem skal være Årets Virksomhed og Årets Iværksætter?

Midtfyns Posten

Otte lørdags-workshops for børn og unge

Midtfyns Posten

Casper arbejder om natten og træner håndboldpiger om dagen: - Jeg får mere ud af det, end jeg giver

Midtfyns Posten

Ugens film: Superhelt og andre helte

Midtfyns Posten

Populære ture udbydes igen: Tag med på gåture ud i naturen - og ind i fortællingen

Midtfyns Posten

Foredrag udsættes

Midtfyns Posten

FællesspisningSkullerodsholm

Midtfyns Posten

Midvinterkoncert i Brahetrolleborg Kirke

Midtfyns Posten

Nogle gange slår det gnister: Peter løfter gerne pegefingeren for at sikre en smuk by

Midtfyns Posten

Marie fulgte sit hjerte og blev zoneterapeut: Gymnasielærer skifter spor og åbner egen klinik

Annonce