Annonce
Midtfyns Posten

Sjov i Ferritslev: Græskarmand giver forbipasserende et godt grin

Græskarmanden vækker opsigt på Ørbækvej i Ferritslev, hvor mange stopper op og tager billeder. Foto: Rikke Damsgaard Nielsen
Annonce

Ferritslev: En familie i Ferritslev vil gerne give andre lidt at grine af.

- Vi har lavet en sjov græskarmand, som står og giver et godt grin ud til vejen ved vores hus, fortæller Rikke Damsgaard Nielsen.

Familien består af mor, far og tre drenge på 3, 10 og 13 år. De bor på den stærkt trafikerede Ørbækvej, hvor der kører mange biler forbi, og flere af dem er stoppet op for at tage billeder af den foroverbøjede græskarmand med en pænt stor bagdel.

- Vi kan godt lide at være kreative og lave lidt sjov. I år med corona har der ikke har været så meget sjov. Så synes vi, at vi godt ville give et lille smil på læben til alle dem, som kommer forbi.

Græskarmandens fyldige bagdel står til frit skue foran huset på Ørbækvej 877 i Ferritslev. Foto: Rikke Damsgaard Nielsen

- Han bliver flittigt fotograferet af forbipassende, som holder ind ved brugsen og lister over vejen og tager billeder af ham. Vi synes, det er sjovt, at andre også kan lide vores tossede idé, fortæller Rikke Damsgaard Nielsen.

Om aftenen bliver græskarmanden lyst op med lys i trillebøren.

Græskarmanden kan ses foran Ørbækvej 877 skråt over for brugsen i Ferritslev.

Om aftenen bliver græskarmanden lyst op med lys i trillebøren på Ørbækvej i Ferritslev. Foto: Rikke Damsgaard Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Hjemmebagt fynsk brunsviger-blues

Midtfyns Posten

Julekoncert i Sdr. Nærå Kirke

Midtfyns Posten

Julevandring rundt i Ringe

Midtfyns Posten

10.000 julelys i Sdr. Nærå

Annonce