Annonce
Midtfyns Posten

Skoleklasse på de skrå brædder

6. klasse fra Allested-Vejle Skole er klar til at spille stykket "Et uendeligt sted". Det opføres tre gange i dagene 5.-7. februar. Privatfoto
Annonce

Allested-Vejle: 6. klasse på Allested-Vejle Skole (Brobyskolerne) skal prøve kunsten på de skrå brædder.

I år er det med skuespillet "Et uendeligt sted". Lærere og elever øver og øver, så de kan stå skarpt, når skuespillet spilles i dagene 5. til 7. februar, oplyser Lone Juul Pedersen fra Allested-Vejle.

Forældrene sørger for amerikansk lotteri med flotte præmier, boder og kagebord efter hvert skuespil.

I ugerne op til har lærere, forældre og elever skabt kostumer og kulisser til skuespillet som er inspireret af Momo og tidsrøverne, Skatteøen og Peter Pan - om moderne tider og tilbage til fremtiden.

Skuespillet vises onsdag kl. 12, hvor der er premiere for skolens mellemtrin og byens borgere, som har dagtimerne til rådighed. Torsdag og fredag aften kl. 18.30 er der skolefest for skolens tidligere elever og 4.-6. klasse med forældre og fredag for indskolingen. De aftener er der også stort diskotek, tilrettelagt for aldersgrupperne.

Der er gratis entré, dog skal gæsterne købe kaffe-kage-billet til en lille pris. Overskuddet går til 6. klasses rejse til Bornholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Annonce