Annonce
Midtfyns Posten

Skoleleder er stolt: Nordagerskolen nomineret til fornem pris

Nordagerskolen har fået nye, farverige skabe i forbindelse med renoveringen. Arkivfoto
Nordagerskolen i Ringe er blevet nomineret til en pris, der sætter fokus på gode renoveringsprojekter i hele landet. Skolelederen Per Midtgaard er meget beæret og overrasket.
Annonce

Ringe: Nordagerskolen er sammen med fem andre renoveringsprojekter i Danmark blevet nomineret til den så kaldte Renover-pris, som Realdania og Grundejernes Investeringsfond står bag.

Prisen uddeles årligt til et godt renoveringsprojekt, og i år var der hele 162 indstillede renoveringsprojekter. Nu er seks projekter blevet nomineret.


Jeg er meget stolt, og det var bestemt uventet og overraskende.

Per Midtgaard, skoleleder, Nordagerskolen


- Jeg er meget stolt, og det var bestemt uventet og overraskende. Det var vores arkitekt, der havde sendt vores renovering ind til konkurrencen, fortæller skolelederen Per Midtgaard.

- Der var mange andre projekter, som deltog, og nu er der kun seks tilbage. Jeg havde overhovedet ikke regnet med, at vores skole ville blive nomineret. Jeg vidste knap nok, hvad det var, før vi blev nomineret.

Annonce

Særlig proces

Per Midtgaard mener, at skolen har fået et pænt ydre efter renoveringen.

- Det har været en særlig proces, fordi både bestyrelsen, eleverne og lærerne har haft indflydelse på renoveringen. Det har været afgørende for alle parter, forklarer skolelederen.

Nordagerskolen stod færdigrenoveret i 2018. Arkivfoto

Eleverne havde et meget stort ønske om at få såkaldte lockers, altså nogle skabe til deres ting, så de ikke ville flyde rundt på skolen.

Ønsket gik i opfyldelse under renoveringen, og der er nu et helt særligt liv med glæde omkring skabene.

Annonce

At vinde præmien

Per Midtgaard mener, at bare det at være blevet nomineret er fantastisk. Han håber, at renoveringen kan give inspiration til andre, som har erfaringer inden for området.

Præmien til vinderen er en statuette og 100.000 kroner, og hvis Nordagerskolen skulle gå hen og vinde, er Per Midtgaard ikke i tvivl om, hvad han ville bruge pengene på.

- De skulle gå til en fejring med festligheder, som en stor fest med blandt andet håndværkerne, griner han.

- Men det ville corona-situationen ville nok ikke tillade, ærgrer skolelederen sig over.

Indtil videre kan han dog glæde sig over nomineringen. Vinderen af prisen bliver fundet den 17. november.

Renover-prisen

Renover-prisen er en pris, som er blevet uddelt siden 2013 for at hylde Danmarks bedste renoveringsprojekter. Det er Realdania og Grundejerens Investeringsfond, der står bag prisen.

I alt var 162 renoveringsprojekter fra hele Danmark indstillet. De seks nominerede er: AFRY’s Domicil i Herning, Nordagerskolen i Ringe, Kedelhallen i Aabenraa, Det Kongelige Bibliotek i Aarhus, Vestervænget i Skive og Ryesgade 25 i København.

Vinderen af prisen vil modtage en prisstatuette og 100.000 kroner. Den traditionelle prisfest i år er aflyst grundet corona, derfor vil vinderen i år blive kåret den 17. november virtuelt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Halloween i Ryslinge

Midtfyns Posten

Allehelgen i Nazarethkirken

Midtfyns Posten

Morgensang i Nr. Lyndelse Kirke

Annonce