Annonce
Midtfyns Posten

Snart har hun 40-års jubilæum med butik i Ringe: Gitte sælger garn som takeaway

Gitte Outzen, indehaver af Gitte Garn og Broderi i Ringe, sælger stadigvæk strikkepinde, garn og broderier til folk, selv om den fysiske butik på grund af coronarestriktionerne er lukket. Arkivfoto: Kurt Rasmussen
Selv om hun ikke må holde sin butik åbent for kunder og ikke har en webshop, har Gitte Outzen gang i salget af garn og broderier. Hun håber, at den fysiske butik i Ringe er åben til foråret, når hun kan fejre sit 40-års jubilæum.

Ringe: Det er ikke kun pizzaer, burgere og andre former for mad, man kan få som takeway. Man kan også få garn som takeaway. Trods coronanedlukningen bliver der stadig solgt strikkepinde, garn og broderier hos Gitte Garn i Jernbanegade i Ringe.

- Jeg er i butikken hver dag fra morgen til aften, men den eneste forskel er, at døren er låst, siger Gitte Outzen, indehaver af Gitte Garn og Broderi.

Hun må nemlig ikke lukke kunder ind ligesom andre butikker, der ikke sælger dagligvarer. Men forudbestilte varer må hun gerne sælge.

Hun har skilt på døren med et telefonnummer, man kan ringe til, hvis man vil bestille varer.

- Så pakker jeg dem og stiller det ud på et glasbord foran butikken på det aftalte tidspunkt. Jeg sender dem også gerne, hvis folk vil have det, forklarer Gitte Outzen.

Annonce

Klarer sig uden webshop

Hun har ikke nogen webshop, men alligevel kan hun godt sælge sine varer.

- Jeg har en Facebook-side, hvor folk kan se nogle af mine varer, og mange ved, hvad de vil have. Og hvis de er i tvivl om, hvilken farve garn de skal have, kan jeg sende billeder af flere forskellige farver. Der er også en del, der ringer, fortæller Gitte Outzen.


Det er trist at gå rundt i byen, hvor der er mørkt i butiksvinduerne og ikke noget liv. Folk savner at komme ud og handle.

Gitte Outzen, indehaver af Gitte Garn og Broderi


Hun lægger dog ikke skjul på, at coronanedlukningen, der har varet siden jul, har betydet et fald i omsætningen.

Annonce

Omsætning er faldet

- Jeg sælger mindre, end da butikken var åben. Jeg vil hellere have åbent, og det håber jeg, snart bliver tilfældet, siger hun.

- Jeg tror og håber, det sker den 1. marts. I de mindre detailhandelsbutikker, hvor der højest kan være få mennesker ad gangen, kan vi sagtens styre det. Det kunne vi også før, påpeger Gitte Outzen.

- Det er trist at gå rundt i byen, hvor der er mørkt i butiksvinduerne og ikke noget liv. Folk savner at komme ud og handle, siger Gitte Outzen.

Annonce

40-års jubilæum

Hun har en særlig grund til at ønske sig en åben butik til foråret.

- Den 2. april har jeg 40-års jubilæum med butikken, der i alle årene har ligget samme sted i Jernbanegade. Det er en god gade, hvor der normalt er masser af liv, siger Gitte Outzen, der overtog butikken som blot 17-årig den 2. april 1981.

Den 2. april i år har Gitte Outzen haft garnbutik i 40 år i Jernbanegade i Ringe. Arkivfoto: Roland Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Mød hovedarkitekten live: Få svar på dine spørgsmål om de store planer for Torvet i Ringe

Midtfyns Posten

Butikker bekymret for milliondyr plan for Torvet: Træer skjuler forretninger - og hvem skal feje alle bladene op?

Midtfyns Posten

Syng dig glad i Nazarethkirken

Annonce