Annonce
Midtfyns Posten

Snorlige cykelsti suser forbi middelalderens pestmedicin og Lyngvilds vikingebo

Et tydeligt skilt markerer udgangspunktet for naturstien mellem Ringe og Korinth. Foto: Signe Andersen
Naturstien mellem Ringe og Korinth bringer cykelturisten bag om det åbne land.
Annonce

Ud i det fri: Stien flyver gennem landskabet - en asfalteret fugleflugtslinje, der ikke er stor i slaget. Her går det kun én vej: ligeud. Hvad den grønne naturrute mangler i bugter og sving, kompenserer den for i plant terræn. Det er bogstaveligt talt en flad fornemmelse at tilbagelægge de 16 kilometer mellem Ringe og Korinth, da stien er anlagt på det gamle jernbanespor, der løber jævnt gennem terrænet uden stejle stigninger. Et faktum, man kan fryde sig over, mens man tramper afsted i pedalerne.

Med citrongule rapsmarker på højre side og summende syrenhegn på venstre går naturstien forbi herregårdsmarkerne ved Boltinggaard Gods og den patinerede stationsbygning i Espe mod første stop på ruten. I Højrup venter naturvejleder og daglig leder af Naturskolen Trente Mølle Leif Sørensen, der har indvilliget i at gøre avisens udsendte følgeskab og fortælle om naturen langs stien.

- Det, der er så fascinerende ved denne natursti, er, at man kommer bag om det åbne land - marker, overdrev, enge - som man ellers mest ser gennem bilruden, når man kører på landevejen, siger Leif Sørensen.

Naturstien Ringe-Korinth

Naturstyrelsen har i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune anlagt den 16 km lange natursti på den nedlagte jernbanestrækning mellem Ringe og Korinth.

Stien blev indviet i 2011 og er en kombineret asfalt- og grussti for vandrere, løbere, cyklister og ryttere.

Der går tog til naturstiens begyndelse i Ringe. Fynbus' rutebiler kører til Korinth og Ringe.

Naturstien kan også bruges til motion: For hver 1.000 meter er der en afstandsmarkering, så man kan få en fornemmelse af, hvor hurtigt man går, løber eller cykler.

Langs med stien er der informationstavler ved nogle af seværdighederne, ligesom der er udsigtsplatforme, madpakkehuse og bænke, hvis man trænger til at hvile benene.

Fra naturstien er der adgang til andre stisystemer, eksempelvis Svanninge Bjerge eller Øhavsstien via Svanninge Bakker.

Kilde: Naturstyrelsen og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Annonce

En sand pestilens

I en grøftekant, nabo til en flok græssende køer, lyser violette, klokkeformede blomster op. De tilhører foderkulsukkerplanten; en krydsning mellem lægekulsukker og ru kulsukker, opfundet og dyrket som alternativ til andre former for svinefoder på grund af sine lave omkostninger og sit høje proteinindhold.

- Foderkulsukker var det helt store, lige indtil man opdagede, at dyrene ikke ville spise planten, med mindre den først var blevet brændt. Så røg udgifterne i vejret, og man holdt op med at anvende kulsukkerurten som foder, fortæller Leif Sørensen.

Da stien lidt senere får Hågerup Å som sidemakker, breder en enorm mængde grønne plantepaletter sig næsten hele vejen fra brink til asfalt. Det er rød hestehov, også kaldet pestilensurt, der kom til Danmark som lægeplante i middelalderen.

- Munkene i det gamle cistercienserkloster Brahetrolleborg har sandsynligvis anvendt rød hestehovs knuste blade som pestmedicin, vurderer Leif Sørensen og peger i retning af Brahetrolleborgs spir, der kan skimtes forude.

I dag er rød hestehov netop en regulær pestilens for landets kommuner; den invasive urt skaber erosion langs vandløb og forhindrer andre planter i at vokse og beskytte brinkerne.

Annonce

Velkendt vikingeborg

Ikke langt fra Brahetrolleborg finder vi en anden slags borg. Designer og iværksætter Jim Lyngvilds hjem, vikingeborgen Ravnsborg, ligger majestætisk indlejret i det åbne, græsklædte land.

- Vi naturvejledere joker lidt med, at vi burde udskifte alle informationstavlerne her omkring, så de ikke fortæller om dyr og planter, men om Jim og hans vikingeborg. Det er alligevel den, folk kommer for at se, klukker Leif Sørensen.

Ravnsborg er en hyldest til nordisk natur og især til det lokale tømmer; den 400 kvadratmeter store ejendom er opført i 400 kubikmeter træ fra Brahetrolleborgs skove. Man mærker et prik af historiens vingesus, som vi står her midt imellem middelalderborg og moderne vikingemonument. Men også et mere konkret nærvær af svirrende vinger:

- Se, der har vi havørnen! Leif Sørensen bremser op og kigger opad, skråt til højre på den blå himmel. Havørnene holder også til her ved Silke Å på den sydlige del af naturstien.

Lige denne store fugl viser sig ikke at være en havørn. Til gengæld spotter vi en lille flok viber mellem lysesivene på de lavtliggende vådområder.

- Viber er nogle af de allersmukkeste fugle, vi har. De har en særlig, legende måde at bevæge sig i luften på, de tumler energisk frem og tilbage, fortæller Leif Sørensen.

Den gamle jernbane er stadig tydelig i landskabet langs stien. Foto: Signe Andersen
Annonce

Endestationen

I 1780'erne red grevinde Sybille Reventlow fra Brahetrolleborg og digteren Jens Baggesen rundt og navngav matrikler i sognet - blandt andet den, der siden 1801 har huset Korinth Kro. På den tid afleverede postdiligencen post på kroen til videre udbringning, og da jernbanen kom til i 1882, blev posten flyttet ned til stationen. Navnet flyttede med, og både station og stationsby bærer i dag navnet Korinth.

Vi triller ind i byen langs med de ældede jernbanesveller og gør holdt ved en sindrig rundsvingskonstruktion: en cirkelformet drejeskive med fastboltede togskinner. Konstruktionen gør det muligt for det gamle veterantog, der stadig kører på den ensporede strækning mellem Faaborg og Korinth, at vende lokomotiver og vogne. Veterantoget er en oplagt mulighed for at forlænge udflugten, påpeger Leif Sørensen:

- Hvis blot man timer cykelturen på naturstien rigtigt, kan man i turistsæsonen nå at stige på toget fra Korinth til Faaborg og derefter fortsætte turen rundt i det sydfynske landskab.

I nærheden af stationen byder grønne græspletter sig til og udgør et oplagt sted at slå sig ned med madpakken, inden man cykler videre eller sætter hjulene i sving tilbage mod Ringe - ligeud.

Naturvejleder Leif Sørensen fremviser skaller fra en tykskallet malermusling. En muslingeart, man troede uddød indtil for få år siden, hvor den blev fundet her i Hågerup Å. Foto: Signe Andersen
Foderkulsukker med sine karakteristiske lyslilla blomster. Foto: Leif H. Sørensen
Aurora-sommerfuglen gjorde os følge på flere af cykelturens strækninger. Den har fået sit navn efter morgenrødens gudinde i den romerske mytologi, netop på grund af hannernes flotte, orange vingespidser. Foto: Leif H. Sørensen
Kig gennem søjlegangen, der løber hele vejen rundt om Jim Lyngvilds vikingeborg i Korinth. Billedet er fra et af avisens tidligere besøg på Ravnsborg. Foto: Anne Jørgensen
Det gamle jernbanespor løber lige ind i centrum af Korinth. Foto: Signe Andersen
Kort over naturstiens forløb. Grafik: Mikkel Damsgård Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce