Annonce
Midtfyns Posten

Sognepræst: Hvor går grænsen for menighedsråd?

27-årige Simon Jylov blev indsat som sognepræst i Espe-Vantinge-Hillerslev Pastorat for nyligt. Privatfoto

Menighedsrådet skal ikke, og kan ikke altid kæmpe for det lokale plejehjem, men sognepræsten Simon Jylov vil gerne tale for deres ret til at gøre det.

Annonce

For nyligt kunne man læse om et menighedsråd, der tog kampen op for at redde deres lokale plejehjem. I Hesselager følte det lokale menighedsråd, at deres plejehjem var i fare for at blive lukket, og derfor kastede de sig ind i kampen for at redde det. Historien blev kun en nyhed, fordi det er utrolig sjældent, at man ser menighedsråd gå ind i den form for sager.

Men burde det være så sjældent?

Som jeg ser det, så gør menighedsrådet ikke andet end noget for deres menighed. Det er i menighedens interesse, at plejehjemmet fortsætter med at eksistere, og som menighedens valgte råd går menighedsrådet ind og tager kampen op!

Når man normalt ikke ser den form for sager, skyldes det nok den opfattelse, at menighedsråd alene skal beskæftige sig med sager, der ligger inden for kirkens tykke mure. De skal tage sig af gudstjenester, præstegårde og kirkegårde og ellers sikre gode arbejdsforhold for de ansatte, men den opfattelse mener jeg ganske enkelt er for snæver. Menighedsråd skal turde være menighedsråd for deres menighed på den måde, de finder det bedst. Hvis det betyder at kaste sig ind i kampen for at bevare lokale institutioner eller støtte opførelsen af en ny hal, eller lige frem kæmpe imod lokale beslutninger, så må det være sådan! For kirken er til for menigheden, og hvad der er i menighedens interesse, er i kirkens interesse.

Nok har vi i kirken en opgave med at forkynde, undervise og udøve sjælesorg, men disse opgaver tager præsten sig hovedsagelig af - dog gerne i dialog med menighedsrådet. Det må betegnes som de indre kirkelige anliggender, som er kirkens hovedformål.

Udover det er der en række praktiske opgaver, der skal løses. Det gælder vedligeholdelse af kirken, af kirkegården og af den generelle tilrettelæggelse af kirkens arbejde. Disse opgaver er menighedsrådet med til at sikre bliver udført i samarbejde med kirkens ansatte, som hver især er eksperter på deres områder.

Slutteligt er der menighedens ve og vel. Her gør kirken hvad den kan for at lave aktiviteter, der kan være til både glæde og oplysning for menigheden, og menighedsrådet står i reglen for, at disse aktiviteter kan føres ud i livet. Men behøver det stoppe der? Hvorfor skulle menighedsrådet kun have en mening om, hvordan kirkekaffen skal være? Hvorfor skulle menighedsrådet ikke have ret til at have en mening om, hvordan det lokale liv skal være? Hvis menighedsrådet ikke interesserer sig for det omkringliggende samfund, hvorfor skulle det omkringliggende samfund så interessere sig for menighedsrådet og dermed for kirken?

Derfor er det mere end rimeligt, at et lokalt menighedsråd går ind i kampen for det lokale plejehjem. Man må gerne være aktivistisk i kirken, uden at det behøver blive partipolitisk. Menighedsrådet skal ikke, og kan ikke altid kæmpe for det lokale plejehjem, men jeg vil gerne tale for deres ret til at gøre det.

Derfor er det mere end rimeligt, at et lokalt menighedsråd går ind i kampen for det lokale plejehjem. Man må gerne være aktivistisk i kirken, uden at det behøver blive partipolitisk.

Simon Jylov, sognepræst

Om klummen

En stribe engagerede midtfynboere skiftes til at skrive klummen "Mit Midtfyn".

Denne uges skribent er den 27-årige Simon Jylov, der er sognepræst i Espe-Vantinge-Hillerslev sogne.

Simon Jylov. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Midtfyns Posten

Affaldsindsamling i Gislev

Annonce