Annonce
Midtfyns Posten

Sommerferieworkshop på Ringe Bibliotek: Bliv kunstner og forfatter i ét

Zines er en udtryksform, hvor man er forfatter og kunstner og laver sit eget layout til et minimagasin på otte sider. PR-foto
Annonce

Ringe: Lørdag den 11. juli kl. 10-12 er der på Ringe Bibliotek en zines-workshop for de 10-15-årige med Mie Pilborg.

Zines er en udtryksform, hvor du er i centrum, oplyser biblioteket i en pressemeddelelse.

Du er forfatter, kunstner, laver layout og folder. I sidste ende står du med et minimagasin eller en lille bog på i alt otte sider, som er 100 procent lavet af dig med dit personlige udtryk og budskab. Det handler om at få dit budskab ud på en personlig og kreativ måde - uanset om du er optaget af klima, hjemløshed eller heste. Kun fantasien sætter grænser, og Mie Pilborg står klar til at guide dig igennem den kreative proces.

Mie Pilborg er uddannet i grafisk kommunikation og interesserer sig meget for det kunstneriske udtryk i både det visuelle og i det skriftlige. Hun arbejder bl.a. med kreative workshops, skrivekunst og plakatdesign. Selve designprocessen er i Mie Pilborgs øjne en vigtig del af at arbejde kreativt, og den foregår som regel analogt med masser af plads til leg.

Tilmelding til workshoppen sker igennem bibliotekets hjemmeside. Det er gratis at deltage, men der er kun plads til 15 deltagere på workshoppen, så det er først til mølle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Midtfyns Posten

Bliv klogere på FN's verdensmål

Midtfyns Posten

40-års jubilæum

Annonce