Annonce
Midtfyns Posten

Sosu'erne fortjener påskønnelse: Hjælp os med at finde Fyns bedste sosu

Social- og sundhedsassistenter og - hjælpere gør hver dag en kæmpe forskel for mange mennesker. Fyns Stiftstidende ønsker at hylde disse hverdagens helte ved at uddele prisen "Fyns bedste sosu." Billedet her er fra et plejehjem i Jylland. Arkivfoto: Søren E. Alwan. 
Fyens Stiftstidende vil gerne hylde de social- og sundhedshjælpere og -assistenter, som hver dag gør en kæmpe indsats for at hjælpe de ældste i samfundet. Derfor kårer og præmierer avisen Fyns bedste sosu efter indstilling fra læserne.

Er du en af dem, der har brug for hjælp til at få gjort rent, tage støttestrømper på, komme i bad, få doseret medicin og i det hele taget til at få hverdagen til at fungere?

Så ved du, hvor uvurderlig besøget af social- og sundhedshjælperen eller -assistenten er, uanset om du bor i eget hjem eller på plejehjem.

Det kan også være, at du er pårørende eller på anden vis er tæt på modtagerne af hjælpen og kan se, hvordan den gør en forskel i hverdagen.

Annonce

For sosu’en giver omsorg og pleje og er tit den fagperson, som farmor oftest er sammen med. Derfor er sosu’ens besøg vigtigt.

Men i det kommende årti bliver der ekstra meget brug for varme hænder, når antallet af borgere på 80 år og derover stiger med 57 procent på landsplan. Samtidig vil der i 2030 ifølge tal fra FOA mangle 41.000 sosu'er - de 3691 af dem på Fyn.

Fyns bedste sosu

Fyens Stiftstidende vil derfor påskønne den indsats, som sosu'erne gør hver dag døgnet rundt året rundt. Det sker med kåringen af Fyns bedste sosu, fortæller Poul Kjærgaard, der er chefredaktør på Fyens Stiftstidende.

- Sosu'erne er nøglepersoner i at sikre en god ældrepleje. Hver eneste medarbejder spiller en vigtig rolle, og samlet set er styrken af sosu'erne afgørende for at få demonteret den tikkende bombe under ældreplejen. Udfordringen er, at der kommer flere og flere ældre, og at der samtidig bliver færre og færre af de såkaldt varme hænder til at løse den opgave.

- Vi har sat os for at gøre en indsats for at medvirke til, at det vigtige fagområde bliver talt op, i stedet for at det bliver talt ned. Der er al mulig grund til at hylde de mennesker, som hver dag går på arbejde for at sikre vores ældre en god værdig alderdom. Det fortjener de, siger Poul Kjærgaard og slår fast, at Fyens Stiftstidende ikke kan finde frem til alle de gode sosu'er alene.

- Vi har brug for din hjælp til at identificere Fyns bedste sosu'er. Derfor opfordrer jeg dig til at indstille den sosu, der gør en forskel i din eller din pårørendes hverdag, siger Poul Kjærgaard.

Med hæderen følger også et luksusophold for to på det femstjernede wellness-hotel Alter Meierhof ved Flensborg Fjord.

Sådan indstiller du

Der er flere måder, hvis du vil indstille den sosu, der for dig er Fyns bedste.

  • Du kan sende en mail med indstillingen til sosu@fyens.dk
  • Du kan også sende os et brev med indstillingen til Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, 5100 Odense C. Mærk kuverten "Fyns bedste sosu".

Uanset om du sender et brev eller en mail, skal du skrive navnet på den sosu, du indstiller. Skriv også en kort begrundelse for, hvorfor vedkommende er guld værd. Noter også gerne, hvor sosu'en er ansat. Husk også at skrive dit eget navn og telefonnummer.

(Har du flere sosu'er, du vil hædre, skal du sende en indstilling på hver enkelt).

Vi omtaler løbende indstillinger, så send gerne din med det samme.

Sidste frist for indstillinger er 24. september.

Dommerkomiteen

En dommerkomite vil læse indstillingerne, udpege de nominerede og siden vinderen af "Fyns bedste sosu". Vedkommende hædres ved et stort åbent hus-arrangement på Social- og Sundhedsskolen i Odense 11. oktober.

Dommerkomiteen består af: 

  • Lærke Damgaard (studerende)
  • Britta Schall Holberg (pårørende og tidli. sundhedsminister)
  • Gunna Funder Hansen (direktør for Social- og Sundhedsskolen Fyn)
  • Ebbe Hajslund (formand for Nyborg Seniorråd) 
  • Poul Kjærgaard (chefredaktør Fyens Stiftstidende) 

Kåringen af Fyns bedste sosu er en del af Fyens Stiftstidendes kampagne "Hvem skal passe farmor". Med den sætter Fyens Stiftstidende fokus på den eksplosive stigning af gamle og den voksende mangel på arbejdskraft til at passe og pleje samfundets ældste frem mod 2030.

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Collage-workshop og auktion til fordel for naturbevarelse

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Rom og rytmiske toner

Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Anders Morgenthalers foredrag 'Frelst' på Ringe Bibliotek

Midtfyns Posten

Biblioteker og aftenskoler puljer kræfterne om debatarrangementer: Meget mere kultur for pengene

Midtfyns Posten

Klap en kalv og se på store maskiner: Klaus og Jeannette inviterer indenfor på deres gård

Midtfyns Posten

Motorcykler i massevis: MC Træf på Egeskov er tilbage efter tre aflysninger

Midtfyns Posten

Koncert med Helene Blum og Haugaard band i Kværndrup

Midtfyns Posten

Koncert med obo og harpe i Ringe Kirke

Midtfyns Posten

Sæsonstart for Seniordans ved Birgit Wiborg

Midtfyns Posten

Lær at sy moderne patchwork i hånden

Midtfyns Posten

Lotto-vinder gad ikke besvare millionopkald, mens han slog græs: - Jeg troede, det var en telefonsælger

Midtfyns Posten

De fik en snak med ministeren om ensomhed: Ældrerådet inviterede Social- og Ældreministeren på kaffe

Midtfyns Posten

1800 cykelryttere fik en velfortjent pause i Rolfsted: Foreningslivet i billeder

Midtfyns Posten

Nattergalen: Børneteater for 3-9-årige og deres voksne

Midtfyns Posten

Ugens film i Ringe Bio: Mumitroldenes mor, sjælden musikfilm og prisvindende japansk film

Midtfyns Posten

Diamantbryllup

Midtfyns Posten

Pizza er helt udelukket: Nyt madsted på vej i udskældt bygning

Midtfyns Posten

Præsten rykker til Aarhus efter 18 år i Ryslinge: - Der findes ikke noget bedre sted at være præst end i Ryslinge

Midtfyns Posten

Lille biograf med stort program: Ringe Bio er nu en del af en eksklusiv klub

Midtfyns Posten

Annika fik begge ben knust foran 13-årig søn: Så fik hun to valg

Midtfyns Posten

Overskud må vente: Egeskov Marked fik imponerende besøgstal

Midtfyns Posten

Collage-workshop på Ringe Bibliotek

Midtfyns Posten

Lady og Vagabonden får ny hvalp: Indehaver af midtfynsk dyrebutik måtte lede længe efter ny hvalp

Annonce