Annonce
Midtfyns Posten

Spejderne i Højby laver juleløjer

Gymnastiksalen på Højby Friskole var godt fyldt ved bankospillet i 2018 – og det sker sikkert også i 2019. PR-Foto
Annonce

Højby: Julen er traditionernes tid, og det gælder også for spejderne i Højby.

- Gennem mange år har spejderne hvert år afholdt en række juleaktiviteter, der er med til at sikre den nødvendige økonomi til blandt andet spejderture i årets løb, og det håber vi også, vil lykkes igen i år, lyder det fra spejderne.

I hele november måned er spejderhytten omdannet til at være julestue, hvor en række frivillige laver forskellige former for juledekorationer. Dekorationerne sælges ved dørsalg i Højby lørdag 23. november sammen med salg af julestjerner.

- Spejderne kommer i forældrenes biler rundt i Højby i løbet af formiddagen, men vi kan ikke love, at vi kommer til alle husstande. Men man kan selv komme til spejderhytten i Højby Skoven, hvor der er bemanding hele formiddagen. Lørdag 30. november stiller Brugsen i Højby indgangspartiet til rådighed for spejderne, og her sælges der alle former for juledekorationer. Kom i god tid, da der plejer at være rift om de flotte dekorationer.

Juleløjerne kulminerer søndag 1. december om eftermiddagen, hvor der er stort julebanko på Højby Friskole.

I hele november måned er der stor aktivitet med juleforberedelser i spejderhytten. PR-foto
Bankopræmierne præsenteres her, inden spillet begynder. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce