Annonce
Midtfyns Posten

Spisested lukker i flere uger: Det kan ikke betale sig at holde åbent

Peter Thaisen, indehaver af Thaisen Ma'hus i Ringe, har midlertidigt lukket sit spisested på grund af coronarestriktioner og aflyste arrangementer. Arkivfoto: Ane Johansen
Spisestedet Thaisen Ma'hus i Ringe holder lukket resten af december og foreløbig frem til midten af januar.

Ringe: Coronarestriktioner og anbefalinger om at aflyse julefrokoster har gjort det svært at drive Thaisen Ma'hus og få en fornuftig forretning ud af det. Derfor har indehaver Peter Thaisen besluttet at holde spisestedet i Algade i Ringe lukket resten af december og foreløbig frem til midten af januar.

- Det giver ingen mening at holde åbent, når det vil koste os penge at holde åbent. Med de anbefalinger, Søren Brostrøm og sundhedsmyndighederne kom med at aflyse julefrokoster, har vi fået mange aflysninger fra virksomheder og foreninger i november og december. De seneste restriktioner om arealkrav gør det også sværere for os at drive en forretning, og januar er i forvejen en stille periode, siger Peter Thaisen.

- Derfor har vi valgt at holde lukket foreløbig frem til den 16. januar, men med mulighed for forlængelse, hvis restriktionerne fortsætter, siger Peter Thaisen, der oplyser, at Thaisen Ma'hus har kontaktet de kunder, der havde bestilt bord.

Annonce

Vi kunne godt vælge at holde åbent, men der skal jo være personale på arbejde, og vi kan ikke leve af at stå og kigge på hinanden.

Peter Thaisen, indehaver af Thaisen Ma'hus

- Vi kunne godt vælge at holde åbent, men der skal jo være personale på arbejde, og vi kan ikke leve af at stå og kigge på hinanden, siger Peter Thaisen, der ikke har haft åbent siden lillejuleaften.

Ved at holde frivillig lukket kan Thaisen Ma'hus også få del i de statslige hjælpepakker, hvor en del af lønudgifter og husleje kan blive dækket.

Han understreger, at spisestedet ikke er truet af en permanent lukning.

- Vi har en sund økonomi og glæder os til at åbne igen. Nu kan vi i stedet bruge tiden til, at håndværkerne kan rykke ind og få lavet nogle småting, fortæller Peter Thaisen.

Ingen takeaway

Under tidligere coronanedlukninger har Thaisen Ma'hus solgt mad ud af huset. Men der bliver ikke mulighed for at bestille takeaway denne gang.

- I den periode, hvor vi kun havde åbent for takeaway, var det en underskudsforretning, oplyser Peter Thaisen.

Nytårsmenuen, som man kan bestille og afhente hos konferencecentret Thaisen Hus i Hillerslev, vil trods den midlertidige lukning af Thaisen Ma'hus stadigvæk blive lavet.

- Nytårsmenuerne kører videre og kan afhentes som normalt, understreger Peter Thaisen.

Annonce
Midtfyns Posten

Farvel til mundbind: Blandede følelser i sushi-restaurant

Annonce
Midtfyns Posten

Find magien med Årslev Biblioteks fantasyklub

Annonce
Midtfyns Posten

Fernisering i Galleri 14:07 på Ringe Station

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Musiklegeplads ved spillested: Landsby får længe ønsket legeplads

Midtfyns Posten

Musikalsk forestilling: Vi går aldrig hjem

Midtfyns Posten

Du kan indstille: Hvem skal være Årets Virksomhed og Årets Iværksætter?

Midtfyns Posten

Otte lørdags-workshops for børn og unge

Midtfyns Posten

Casper arbejder om natten og træner håndboldpiger om dagen: - Jeg får mere ud af det, end jeg giver

Midtfyns Posten

Ugens film: Superhelt og andre helte

Midtfyns Posten

Populære ture udbydes igen: Tag med på gåture ud i naturen - og ind i fortællingen

Midtfyns Posten

Foredrag udsættes

Midtfyns Posten

FællesspisningSkullerodsholm

Midtfyns Posten

Midvinterkoncert i Brahetrolleborg Kirke

Midtfyns Posten

Nogle gange slår det gnister: Peter løfter gerne pegefingeren for at sikre en smuk by

Midtfyns Posten

Marie fulgte sit hjerte og blev zoneterapeut: Gymnasielærer skifter spor og åbner egen klinik

Annonce