Annonce
Midtfyns Posten

Størrelsen betyder altså noget…?

Annonce

Pædagoger landet over fortæller, at de er bekymrede for, at børnene ikke får dækket deres grundlæggende følelsesbehov, og at børn bliver tabt. At vi svigter og overser de stille børn, og at børn oplever de bliver ladt alene i situationer, hvor de har brug for en voksen. At vi grundlæggende set er i gang med at producere en stor mængde af børn der er utrygge, og børn der har mistet tilliden til at verden vil dem godt.

Forleden så jeg et program lavet af TV2 dokumentar. Det hedder ”Eksperimentet med vores børn”. En lidt foruroligende titel, men som man sikkert forstår, var det en virkningsfuld og besnærende titel for en skole-børnehave-mand, som jeg selv. Programmet handlede, helt kort opsummeret, om hvordan mistrivsel og stresseniveau, var alarmerende i institutioner, der ellers havde et godt ry. Man målte og filmede over en periode på fire uger. To uger med ”almindelig” normering, og derefter to uger med den anbefalede normering, som vi har hørt så meget om - én fuldtidsansat pædagogisk medarbejder pr tre vuggestuebørn og mindst én ditto pr seks børnehavebørn. Ikke overraskende var forskellen betydelig. Glade, trygge og ikke-stressede børn og ligeså voksne!? Pædagogerne havde, i forsøgsperioden med den gode normering, både mulighed for at dele børnene op i mindre, overskuelige grupper og mulighed for at igangsætte aktiviteter. Det skabte mere ro og trivsel for børn og voksne. Og de kunne skabe nærværende og udviklende miljøer, sådan som det burde være alle steder til alle tider.

Blå bog

En stribe engagerede midtfynboere skiftes til at skrive klummen "Mit Midtfyn".

Denne uges skribent er den 49-årige Pedro Martinez, der er skoleleder på Rudme Friskole, Børnehave og Vuggestue. Han bor i et lille rækkehus i Svendborg med sine to børn på halv tid, Elva på 10 og Chus på 12 år.

Annonce

Måske har de ikke børn

Det er virkelig stort at blive forælder. Jeg var selv sikker på, at det måtte være det største og bedste, man kunne opleve i livet. Livets store øjeblik eller -blikke, hvis man har flere? Men så hørte jeg, her den anden dag, at det faktisk er endnu bedre, når man bliver bedsteforælder. Det har jeg ikke prøvet endnu, men hvis det er rigtigt, så er der virkelig noget at glæde sig til. Hvis vi deler alle mennesker op i tre grupper, kunne man sige, at der er dem, der ikke har fået børn og derfor slet ikke ved, hvad jeg her skriver om. Så er der os forældre, der tror de ved bedre, og sidst er der bedsteforældre, der måske ved lidt mere end alle os andre. Vi i de to sidste grupper er helt naturligt meget opmærksomme og opsatte på at passe godt på vores børn og børns børn. Det er faktisk det allervigtigste, og det vigtigste for fremtidens skyld – når man hører om vilkårene i daginstitutionerne i disse dage, kunne man tro, at de, der prioriterer de statslige og kommunale budgetter, primært er fra gruppe et? Det passer selvfølgelig ikke, men hvordan kan det så være, at det er så svært at få pasning af vores børn til at fungere?

Jeg arbejder som leder på Rudme Friskole, Børnehave og Vuggestue, vi passer på 8 vuggestuebørn, 11 børnehavebørn og 46 skolebørn. Altså et helt lille sted, sammenlignet med institutioner fra de gruopvækkende dokumentarudsendelser fra TV2. Jeg tænker ikke, vi er dygtigere pædagoger end alle mulige andre pædagoger, hverken dem i udsendelserne eller pædagoger i andre børnehaver og vuggestuer. Men jeg kan tydeligt se, høre og mærke, at vilkårene for vores børn, pga. vores lille antal, er næsten urimeligt meget bedre end, hvad børn fra store institutioner kan forvente. Vi er altså strukturelt begavede ved vores lille størrelse og kommer derfor slet ikke i de problemer, vi har hørt om lidt for tit, de sidste par måneder. Løsningen er selvfølgelig ikke, at alle daginstitutioner skal være små og overskuelige som hos os, men derimod at der tildeles ressourcer, så alle institutioner kan skabe små overskuelige miljøer for børn i voksealderen. Det er de små overskuelige miljøer, der skaber tryghed, og det er vigtigt for alle børn.

Annonce

Gør noget for fremtiden

Enten prioriterer vores kommuner en fornuftig normering i vores vuggestuer og børnehaver og skaber et frugtbart, udviklende og nærværende pædagogisk miljø for vores mindste borgere, ellers bliver konsekvenserne og prisen for fremtidens skolebørn uoverskuelig høj med en stigning i antal af diagnosebørn og øgede trivselsproblemer i skolerne.

Det er et helt simpelt regnestykke. Hvis vi ikke formår at sætte ind med høj kvalitet for de små, bliver omkostningerne store i fremtiden. Faktisk den samme logik, der er i spil, når vi debatterer vores klima, sundhed og mange andre emner. Gør noget for klimaet nu, ellers bliver det dyrt i fremtiden… Gør noget ved din sundhed nu, eller planlæg god tid til lægebesøg senere i livet. Vi kender alle argumenterne, og vi skal lære at forebygge. Der er god økonomi i at investere i vores klima, helbred og ja selvfølgelig vores børn!!

Vi har også vores udfordringer i Rudme, når der er sygdom i børnehaven. Lange åbningstider gør det svært at holde en talstærk bemanding i yderpositionerne. Men set fra en lille træstub, på en legeplads i Rudme Friskoles børnehave og vuggestue, er det svært at skjule et lille smil. Smilet kommer på grund af visheden om, at vores børnehave og vuggestue aldrig kan rumme så mange børn, at kvaliteten går i stykker. Hvis man vil se det for sig selv, er man velkommen til at kigge indenfor hele december, hvor der er åbent hus, både i børnehave og skole. Det gælder både for gruppe et, to og tre.

Inderst inde tror jeg måske nok på, at vores pædagoger og vores børn er en lille smule bedre end de fleste andre. Det er sikkert, fordi jeg selv har gået i vuggestue, børnehave og skole i en tid, hvor vilkårene var noget bedre end de er i dag, og derfor må slås med rigelig meget selvværd og selvtillid?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Annonce