Annonce
Midtfyns Posten

Stemmer fra hele verden skal samles på Midtfyn

Sangfællesskaberne har indfundet sig i flere byer, og nu kommer der også et af slagsen i Ringe. Privatfoto
Nyt sangfællesskab starter op i Ringe.
Annonce

Ringe: Et nyt sangfællesskab er på vej på Midtfyn, ligesom der findes i mange andre byer.

- Det er ikke et reglementeret kor med optagelsesprøver og koncerter. Vi skal faktisk bare synge i den toneart, man nu har, og med den stemme man har. Positivt og uformelt, lyder det fra Pia Smidt fra sangfællesskabet i en pressemeddelelse.

Line Teglgård Bendt fra Ryslinge og Maja Husted Sørensen fra Ringe er sangledere i fællesskabet. Begge er tidligere korpiger og nu med en uddannelse som sangledere, som de prøver af med at lede fælles sang af dejlige melodier og tekster.

Sangfællesskabet kaldes ”Stemmer fra hele Verden”, og håbet er at få så mange nationaliteter samlet som muligt. Danske, polske, engelske, filippinske, syriske, russiske o.s.v.

- Alle de stemmer fra verden, som til dagligt bor og lever her på Midtfyn, uddyber Pia Smidt.

- Vi starter selvfølgelig med danske sange, men mon ikke vi også kommer til at synge sange fra andre lande, efterhånden som vi får sunget os varme? Deltagerne er med til at bestemme, lyder det fra hende.

Det er gratis at deltage i sangfællesskabet, som mødes første gang onsdag d. 19. februar kl. 18.30 til cirka klokken 20. Derefter hver onsdag i foråret, og man er velkommen til at dukke op.

Sangfællesskabet mødes på Guldhøj. Initiativtager er Kirsten Wind Retoft, mens Pia Smidt betegnes som ”den praktiske gris”, der står for koordinering, kaffe og småkager.

Sangfællesskabet samarbejder med TrygFonden, Sangens Hus, LærDansk og SyngDanmark, og vil man vide mere, kan Pia Smidt kontaktes på psringe@gmail.com eller telefon 5250 9118.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Midtfyns Posten

Affaldsindsamling i Gislev

Annonce