Annonce
Midtfyns Posten

Stor fugl på besøg i villahave: En uventet gæst på Banevænget

En sulten fiskehejre spankulerer rundt på isen i haven hos Hans Jensen, Banevænget i Ringe. Foto: Hans Jensen
En sulten fiskehejre slog sig forleden ned i en villahave i Ringe.
Annonce

Ringe: Mange haveejere har dagligt besøg af solsorte, gråspurve, blåmejser og andre småfugle på deres matrikler. Men i denne kolde vintertid, hvor det er sværere for fuglene at finde føde, kan også større fugle dukke op i haverne.

Hans Jensen fra Banevænget i Ringe fik forleden besøg af en noget større og uventet vintergæst. En stor fiskehejre landede i hans snedækkede have i villakvarteret. Fiskehejren havde åbenbart spottet, at der i et hjørne af haven var et bassin med guldfisk. Trods frosten var den lille dam ikke helt tilfrosset.


Den er jo sulten, og jeg har en lille pumpe i bassinet, så der er et område, der er isfrit.

Hans Jensen


- Den er jo sulten, og jeg har en lille pumpe i bassinet, så der er et område, der er isfrit, fortæller Hans Jensen, der så fiskehejren snuppe en af hans guldfisk.

Hans Jensen fik taget nogle fine fotos af den store fugl og har sendt dem til Midtfynsposten.

Vi takker for billederne, som læserne nu kan nyde synet af og lune sig ved i en kold tid.

En uventet gæst balancerer på hegnet ind til haven hos Hans Jensen, Banevænget i Ringe. Foto: Hans Jensen
Fiskehejren er landet i den snedækkede have hos Hans Jensen, der var vaks med kameraet. Foto: Hans Jensen

Fiskehejre

Fiskehejren er iøjnefaldende og let genkendelig på sin størrelse med en højde på knap en meter og et vingefang på knap to meter. Til trods for dens højde og vingefang vejer den dog ikke mere end en høne.

I Danmark forekommer den over store dele af landet. Efter jagtfredning er fiskehejren blevet stadig mere tillidsfuld og er gennem de seneste årtier begyndt at optræde almindeligt i byområder over hele landet.

Hovedparten af fiskehejrens føde består af fisk, men den kan også indtage mindre pattedyr som mus og mosegrise samt fugleunger. Som supplement spiser den også korn og frugt.

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Natkirke i Nazarethkirken

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce