Annonce
Midtfyns Posten

Stor opbakning til den genopståede Midtfyns Festival

En flok ihærdige ildsjæle har lagt mange kræfter i at stable festivalen på benene. PR-foto
Mere end 1400 billetter er allerede solgt på forhånd til festivalen, der i weekenden vækkes til live efter 16 år.
Annonce

Ringe: Engang klingende navnet "Midtfyns Festival" kendt i manges ører, men midt i 00'erne måtte festivalen lukke og slukke på grund af svigtende billetsalg og stor konkurrence fra blandt andet Roskilde Festivalen.

Nu genoplives Midtfyns-navnet med en festival, omend i lidt mindre målestok end tidligere, der finder sted 24.–25. maj på Dyrskuepladsen i Ringe, og her går billetsalget godt.

- Vi kan nu melde, at mere end 1400 har sikret sig billetter til festivalen og det er jeg stolt over. Går denne uge som forrige, så er det ikke sikkert, der er flere ledige billetter ved åbningen af festivalen på fredag kl. 15, siger Sune Vesterlund, direktør for festivalen, i en pressemeddelelse.

De indledende øvelser til den første Midtfyns Festival i 16 år er allerede i fuld gang. PR-foto
Annonce

Musik for enhver smag

Festivalen byder på to telte, Ildsjælen og Græsroden, og programmet spænder lige fra Lasse og Mathilde til Allan Olsen, Sveistrup samt Anne Dorte & Maria (fra Tøsedrengene) og mange flere, ligesom der også vil være lokale bands og kor på programmet. Derudover kan man også opleve forskellige aktiviteter, madboder og banko.

Over 160 frivillige arbejder på festivalen, og opbakningen i lokalområdet har været stor.

- Jeg må indrømme, at jeg bliver rørt og føler mig privilegeret over at kunne sætte dette i projekt i søen og så med den opbakning, siger Sune Vesterlund.

Det er 16 år siden, at der sidst har været Midtfynsfestival på Dyrskuepladsen. Billetter købes på www.midtfynsfestival.dk/billetter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce