Annonce
Midtfyns Posten

Tørfisk spiller udsolgt koncert i Ferritslev på 40-års jubilæumstur

Tørfisk fejrer 40-års jubilæum med en lille turné, der bringer det vestjyske band fra Thyborøn til Ferritslev. PR-foto

Ferritslev: Det kendte vestjyske orkester Tørfisk, der kalder sig selv Danmarks ældste boyband, kommer til Ferritslev Fritidshus på orkestrets 40-års jubilæumstur og spiller en koncert tirsdag den 22. juni klokken 19.30. Koncerten er allerede udsolgt, meddeler arrangøren.

- Striben af koncerter og teater i Ferritslev Fritidshus har været stor, siden der i begyndelsen af maj skete en genåbning af det danske samfund. Der er dog stadig en række restriktioner som følge af covid-19. Det betyder, at der ikke kan være så mange gæster til aktiviteterne. Mange er derfor udsolgt. Blandt de navne, der allerede er udsolgt, er Tørfisk, oplyser Egon Hansen fra Ferritslev Fritidshus.

I 40 år har Thyborøn-bandet Tørfisk turneret rundt i det ganske danske land med den samme besætning, som da det hele startede i 1981. De fire bandmedlemmer er Egon Kirk (født 1962): banjo, mandolin, sang. Anker Hviid (født 1961): bouzouki, fløjte, harmonika, sang. Bent Bro (født 1961): guitar, pizzabakke, sang. Bent Kirk (født 1958): bas, sang.

Annonce

Tørfisk er blandt andet kendt for det store hit "VLTJ", som bliver spillet ved mange festlige lejligheder, ikke mindst i diverse sportshaller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Marked ved Egeskov Mølle

Midtfyns Posten

Midsommerfejring i Ryslinge

Annonce