Annonce
Midtfyns Posten

Tag på Rasmus Klump-skattejagt i Årslev

Man kan tage på skattejagt med Rasmus Klump og finde de skjulte skatteposter. PR-foto
Hele familien kan komme med på eventyr, når Børneulykkesfonden holder Rasmus Klump-skattejagt søndag den 16. maj i Årslev.

Årslev: Vi kender ham alle. Den søde bjørn i røde bukser med hvide polkaprikker, der elsker pandekager og rejser jorden rundt med sine venner. Det er selvfølgelig Rasmus Klump, og nu er han klar med nye eventyr. Søndag den 16. maj er det muligt at tage på Rasmus Klump-skattejagt i Årslev, oplyser Børneulykkesfonden i en pressemeddelelse.

Hele familien kan sammen tage af sted på eventyr og finde de skjulte Rasmus Klump-skatteposter ved at følge et digitalt skattekort. Posterne optræder i form af Rasmus Klump-tegninger og er fordelt rundt omkring i byen, og nu er det op til deltagerne at finde dem.

Inden skattejagten modtager alle deltagere en opvarmningsvideo, et klistermærke til at sætte på maven, et afkrydsningsskema, en medalje samt et diplom, som man kan få, når skattejagten er klaret. Derudover er det ved tilmelding muligt at vælge mellem en Rasmus Klump-refleksvest eller en polkaprikket T-shirt.

Annonce

Anderledes aktivitet

Formålet med skattejagten er at samle familien om en sjov aktivitet i en tid, hvor familieevents og arrangementer fortsat er aflyst.


Det er vigtigt, at vi stadig har noget at samles om, selvom det er hver for sig.

Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden


- Ligesom mange andre arrangører har vi i Børneulykkesfonden også været nødsaget til at udskyde og aflyse mange af vores arrangementer grundet covid-19. Det betyder, at vi ikke kan holde Centimeter Maraton, som vi plejer, og derfor har vi igangsat dette initiativ i stedet, som passer til den situation, vi står i lige nu. Det er vigtigt, at vi stadig har noget at samles om, selvom det er hver for sig, fortæller Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden, i pressemeddelelsen.

Rundt om i byen kan man via et digitalt skattekort finde klistermærker med Rasmus Klump. PR-foto

- Vi er glade for, at Rasmus Klump kan være med til at bakke op om et godt formål, og at mange børnefamilier kan komme på eventyr. Vi ved, Rasmus Klump er elsket af børn og godkendt af mor og far, og derfor spiller en stor rolle i mange børnefamilier, siger Marianne Greve Jacobsen fra Rasmus Klump Licensing i Tivoli.

Annonce

Støtter gode formål

Når man deltager i skattejagten med Rasmus Klump, støtter man Børneulykkesfondens forebyggende arbejde. Børneulykkesfonden arbejder for at forebygge børneulykker i Danmark uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse.

Man støtter også Børneulykkesfondens Legehelte, som arbejder for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for de 60.000 børn mellem 1-14 år, der hvert år indlægges i Danmark.

Skattejagt med Rasmus Klump afholdes af Børneulykkesfonden i samarbejde med Tivoli, Continental Dæk og Shell.

Man kan læse mere og tilmelde sig skattejagten på www.børneulykkesfonden.dk.

Man får udleveret et skema, så man kan afkrydse, hvor Rasmus Klump-skatteposterne befinder sig. PR-foto
Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Boyband på Gluds Café

Annonce
Annonce
Midtfyns Posten

Farvel til bjørne, goddag til killinger: Maria, Allen og fire børn flyttede hjem til Gestelev efter 16 år i Canada

Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

En ydmyg lokalredaktør siger tak: 1749 blomster veksles til gratis is til hele byen

Midtfyns Posten

Er du lækkersulten? Boost din by-partnere giver gratis is til hele byen

Midtfyns Posten

Ferritslev Fritidshus kigger frem mod jubilæumsår: Genvalg til bestyrelsen

Midtfyns Posten

Hitband er endnu et navn på midtfynsk musikbegivenhed

Midtfyns Posten

Åben have hos familien Larsen på Midtfyn

Midtfyns Posten

Ugens film i Ringe Bio: Stærk film om skrantende patriark

Midtfyns Posten

Ny skulptur afsløres i Rudme

Midtfyns Posten

Frederikke er udtaget til landets bedste gymnastikhold: - Jeg var faktisk ikke særlig god til gymnastik som lille

Midtfyns Posten

Sommerens udstillinger på Ringe Bibliotek: Skitser og papirklip

Midtfyns Posten

Dirty Boots og Blue Hour Band i Årslev

Midtfyns Posten

Snart rulles kablerne ud: Fibernet til Nr. Lyndelse og Nr. Søby

Midtfyns Posten

Præst og kirkesanger lægger op til film om demens i Ringe Bio

Midtfyns Posten

Fem hjerteløbere kom ilende midt om natten: Jan fik hjertestop og blev reddet

Midtfyns Posten

Musikgudstjeneste og koncert med Lunau & Sund i frimenigheden

Midtfyns Posten

101-året for genforeningen fejres i Brahetrolleborg

Midtfyns Posten

Sankthansbål og snobrød i Nr. Søby

Midtfyns Posten

Kunstforening på udflugt til fynsk kunstner

Midtfyns Posten

Elektronisk musik sommercamp med Beats by Girlz i Årslev

Midtfyns Posten

Det bliver passet og plejet: Historisk markhus står flottere end nogensinde

Midtfyns Posten

Biblioteket skyder sommerferien i gang med læsekonkurrence

Midtfyns Posten

Besøg en lille og to store haver: Åbne haver i Allested-Vejle

Annonce