Annonce
Midtfyns Posten

Tingcentralen får flere penge

Katja Marcussen har været i front for Tingcentralen siden starten, og hun kan se frem til, at endnu flere skoleklasser og andre får glæde af stedet. Arkivfoto
Annonce

Årslev: Bæredygtighed står højt på dagsordenen i Tingcentralen i Årslev, som gennem halvandet år med stor succes har lært børn og unge om genbrug af ressourcer, idet Tingcentralen er et sted, hvor materialer, som lokale virksomheder ikke skal bruge, genanvendes i undervisningen på skoler - for eksempel i matematik og i håndværk og design.

Tingcentralen har indtil nu kørt som et forsøgsprojekt og har været finansieret af blandt andet afholdte workshops og medlemskontingent fra for eksempel skoler, der gør brug af tilbuddet. Nu er der imidlertid blevet behov for mandskab til den daglige håndtering af materialer, og derfor skal finansieringen lægges om.
Politikerne i Økonomiudvalget har givet grønt lys til en forlængelse af projektet og til driftsstøtten på godt en kvart million årligt - foreløbigt i 2020 og 2021. Samme beløb har Marius Pedersens Fond givet tilsagn om.
Med den årlige støtte til driften bliver tilbuddet nu gratis for alle kommunens skoler, daginstitutioner og dagplejere. Foreninger og brugere uden for kommunegrænsen skal fortsat betale for at kunne bruge Tingcentralen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Midtfyns Posten

Affaldsindsamling i Gislev

Annonce