Annonce
Midtfyns Posten

To museer åbner igen efter coronalukning: Smed mens jernet er varmt og se på sten

Fyns eneste museum for sten ligger på Udlodgyden i Davinde, og museet har åbent den anden søndag i hver måned. PR-foto
Hudevad Smedjemuseum og Davinde Stenmuseum, der begge ligger i Tarup-Davinde, slår atter dørene op på søndag den 14. juni.
Annonce

Tarup-Davinde: To af de museer, der har været lukket under coronakrisen, er igen klar til at slå dørene op for publikum. Hudevad Smedjemuseum og Davinde Stenmuseum, der begge ligger i det rekreative område Tarup-Davinde sydøst for Odense, åbner igen for publikum på søndag den 14. juni.

Hudevad Smedjemuseum viser, udover den permanente udstilling, særudstillingen De ansatte på Hudevad Radiatorfabrik fra 10-års jubilæet i august sidste år. Udstillingen skildrer gennem et righoldigt billedmateriale arbejdsfunktioner, samarbejde og drivkraft på en fynsk arbejdsplads gennem 70 år.

Arbejdspladsen udviklede sig gennem 1900-årene fra landsbysmedje til international virksomhed.

Man kan smede selv ved esse og ambolt. Smedning er for børn fra otte år og op ifølge med en voksen. Man får kyndig vejledning og sine ting med hjem.

Hudevad Smedje findes på adressen Hudevad Byvej 21, Årslev, og der er åbent kl. 13-16 på den månedlige åbent hus-dag.

Man kan selv prøve den ædle kunst at smede på Hudevad Smedjemuseum på søndag. Arkivfoto: Asbjørn Sand
Annonce

Fyns eneste stenmuseum

Davinde Stenmuseum er Fyns eneste museum, der udelukkende udstiller sten og fossiler. Museet drives af Den Fynske Stenklub og er bemandet med frivillige guider, der bl.a. kan hjælpe besøgende med at identificere medbragte fund.

For at øge sikkerheden for publikum har museet i denne tid lukket døren mellem de to primære udstillinger, ledeblokke og fossiler, således at det er nemmere at kontrollere hvor mange, der besøger museet samtidig. Når afstandsregler skal overholdes, er der plads til seks gæster ad gangen i ledebloksamlingen og otte i fossilsamlingen. Der er ekstra bemanding, som sørger for, at gæster lukkes ind, når der er plads, og man kan naturligvis se begge udstillinger, samt krystalsamlingen, sandsamlingen mm.

Davinde Stenmuseum ligger på adressen Udlodgyden 52, Davinde, og der er åbent fra kl. 14-17 den anden søndag i hver måned, undtagen december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Annonce