Annonce
Midtfyns Posten

To nye udstillere på stationen i Ringe

Gurli Sørensen udstiller på Stationen i Ringe i april. Her er et af hendes værker. Privatfoto
Bent Meier og Gurli Sørensen udstiller i den gamle stationsbygning i Ringe i april.

Ringe: De to næste kunstnere er klar til at udstille i Galleri 14:07 på Ringe Station. De seneste måneder har Pernille Nederland udstillet papirklip og Hanne Raunsmed collager, tegning og maleri, sidstnævnte udstilling til gavn for Danmarks Naturfredningsforening.

Fra den 30. marts og frem til den 19. april vil Bent Meier og Gurli Sørensen vise mindre, udvalgte værker i Stationens vinduer.

Fra den 21. til den 29. april kan udstillingen besøges i Galleri 14:07 dagligt fra kl. 14-17, hvor gæsterne vil kunne træffe de to udstillere og få en god snak om de udstillede værker samt evt. erhverve sig et værk. Der vi være adgang efter gældende restriktioner, oplyser Karin Lykkegaard fra Liv i Stationen.

Bent Meier hugger og sliber fugle i granitsten. Han udstiller på Stationen i Ringe i april. Privatfoto
Annonce

Motiver fra naturen

Bent Meier henter sine motiver og farveholdning fra naturen i Danmark og på rejser.

Akvarel, akryl, tørpastel, tusch og blyant er hans foretrukne materialer. Blyant og tørpastel bruges blandt andet til portrættegning.

- Som en lille sideaktivitet hugger og sliber jeg også i granitsten, der befries for de skjulte fugle. Jeg begyndte i min skoletid på tegning og akvarelmaling, der fylder en del i mit pensionistliv, oplyser Bent Meier.

Bent Meier henter sine motiver fra naturen. Han udstiller på Stationen i Ringe i april. Privatfoto

Gennem de seneste syv-otte år har han været vejleder i tegn og mal-aktivitet i foreningen Midtfyns Senior 60+ på Guldhøj. Her fik han mulighed for at udføre sit første store vægmaleri i 2020.

Annonce

Aktiv pensionist

Gurli Sørensen, der er født i 1944, har været lærer på Espe Skole i 36 år, hvor hendes yndlingsfag var billedkunst og musik.

- At lege med at lave billeder på mange måder har jeg altid nydt, og som pensionist er der blevet mere tid til det. Men tiden er også blevet brugt på andre interesser som keramik, korsang, seniororkester, havebrug, bagning og meget mere, oplyser hun.

Gurli Sørensen kan godt lide at lege med billeder på mange måder. Her er et af hendes værker. Privatfoto

- Kurser og højskoleophold med fokus på at tegne, male eller modellere har jeg også fundet tid til, og det har været dejligt med dage og timer, hvor man ikke skulle andet end det. Det har også været en fornøjelse at deltage i den lille tegne-malegruppe, som findes i Midtfyns Senior 60+.

- Fuldtids-billedmager er jeg aldrig blevet, bare en pensionist, som stadig ikke er for gammel til at lege, og som stadig nyder at have en blyant eller pensel i hånden, lyder det fra Gurli Sørensen.

Udstillerne har udvist stor fleksibilitet i forhold for at kunne gennemføre udstillingen under de gældende restriktioner, oplyser Karin Lykkegaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Litteraturkreds om sorg

Annonce