Annonce
Midtfyns Posten

Tre foredrag om familien i Ringe

Psykoterapeut Pia Halsted giver tre foredrag i Ringe i august og september. PR-foto
Psykoterapeut Pia Halsted holder tre gratis foredrag om familien på Stationen i Ringe.
Annonce

Ringe: Der er mulighed for at komme til tre foredrag med fokus på familien i den gamle stationsbygning i Ringe med psykoterapeut Pia Halsted.

Alle forældre ønsker at opdrage børn, støtte og hjælpe dem til at trives og være lykkelige. Det kan derfor være svært at erkende, at uanset hvor stor umage man gør sig, så opstår der udfordringer undervejs, fremgår det af en pressemeddelelse.

Pia Halsted afholder forældrekurser og gratis foredrag for almindelige mennesker, som gerne vil vide mere om børns udvikling og som gerne vil gøre samspil og kommunikation endnu bedre.

Kurserne er delt op efter børnenes alder og ud fra forskellige livssituationer.

Pia Halsteds grundsyn er ”at børn gør det rigtige hvis de kan, og ellers er der noget vi har glemt at lære dem”. Børn kan altid lære og det kan vi også som forældre. Det er aldrig for sent. Alle forældrekurser foregår i et trygt rum og med høj grad af accept og anerkendelse af forskelligheder.

De tre foredrag er følgende:

Forældre til en teenager: lørdag 1. august kl. 10.30-12.00.

I dette foredrag kan du høre om teenagerens udvikling og udfordringer. Du kan lære mere om, hvorfor teenageren gør som han/hun gør og om hvordan du kan navigere og støtte dit barn uden at give køb på egne og familiens værdier og holdninger.

Forældre med børn der har gået gennem skilsmisse: tirsdag 15. september kl. 18.30-20.00.

I dette foredrag får du viden om børns reaktioner og tilpasninger i et skilsmisseforløb. Både børn og voksne skal finde nye veje i nye familiestrukturer, og du får nogle bud på, hvordan du kan støtte dit barn, mindske din bekymring og hvordan kontakt og kommunikation kan hjælpe dit barn til at rumme følelser og forandringer.

Forældre med børn i alderen 3-6 år - udvikling og udfordring: tirsdag 29. september kl. 18.30-20.00.

I dette foredrag får du viden om, hvad der er typisk for denne alder udviklingsmæssigt og hvilke udfordringer det giver for forældrene. Du får nogle forslag til hvordan klar kommunikation, kontakt, håndtering af følelser og at adskille person og problem kan støtte dig som forælder og samtidig anerkende dit barn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Konfirmationer uge 33

Annonce