Annonce
Midtfyns Posten

Troels Trier udstiller litografier og malerier på Ringe Bibliotek

Troels Trier har de senere år beskæftiget sig med at lave kunstværker. Triers nyere malerier er ofte tegneseriebilleder med kraftigt optegnede konturer og indramninger. PR-foto
Annonce

Ringe: Man kan opleve en fynsk multikunstners værker på Ringe Bibliotek fra fredag den 13. november.

Troels Trier, der tidligere i år fyldte 80 år, er kendt af de fleste som entertainer og medstifter af kunstnerkollektivet og den politisk aktive gruppe "Røde Mor". Sidste år kunne han fejre 50-års jubilæum som scenekunstner og turnerede i den anledning med soloshowet ”Fra Røde Mor til Grøn Far”.

De senere år har det imidlertid været håndværket, maleriet og grafikken, som har optaget det meste af hans tid, og værkerne har været udstillet på flere gallerier og kunsthaller over hele landet.

Værkerne kan nu også for første gang opleves på Ringe Bibliotek. Triers nyere malerier er ofte tegneseriebilleder med kraftigt optegnede konturer og indramninger. Groteske figurer befolker universet, som også er præget af stor humor, oplyser biblioteket i en pressemeddelelse.

Udstillingen kan ses fra fredag d. 13. november kl. 10 til mandag d. 11. januar i bibliotekets store sal.

Der vil ikke blive afholdt fernisering grundet de nye restriktioner som følge af covid-19, men udstillingen kan besøges i bibliotekets betjente åbningstid. Kontakt evt. personalet inden besøg, da salene kan være optaget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Hjemmebagt fynsk brunsviger-blues

Midtfyns Posten

Julekoncert i Sdr. Nærå Kirke

Midtfyns Posten

Julevandring rundt i Ringe

Midtfyns Posten

10.000 julelys i Sdr. Nærå

Annonce