Annonce
Midtfyns Posten

Udviklingshæmmede hockeyspillere kæmper igen i Idrætscenter Midtfyn

Der bliver igen kæmpet inden for banderne, når der er hockeystævne i Ringe. Arkivfoto: Katrine Damkjær
Annonce

Ringe: Der bliver med garanti fart over feltet i Idrætscenter Midtfyn i weekenden den 25. og 26. januar, når cirka 200 udviklingshæmmede hockeyspillere indtager centret.

Det er Ringe Boldklub, som står som arrangør af stævnet, der har deltagelse af otte klubber fra Region Syddanmark. Klubberne stiller med flere hold, oplyser Jesper Berentsen, der er primus motor på arrangementet.

- Det er kæmpe oplevelse at se, hvor meget de går op i det her. Det er så livsbekræftende at være med til, og jeg har stadig et svagt hjerte for udviklingshæmmede og ved, hvor svært det er at holde stævner for dem, siger Jesper Berentsen, der i 13 år var træner i Ringe Hockeyklub.

Hockeyklubben har tidligere været vært for stævnet, men klubben stoppede for to år siden, og derfor er der heller ikke et lokalt hold i kamp denne gang.

Men stævnet vender tilbage alligevel, og lørdag spilles der fra cirka klokken 10 og frem til sidst på eftermiddagen. Søndag kan man opleve hockeykampene fra klokken cirka 8 og frem til klokken 16, og selv om hyggen er i højsædet, så står der faktisk en masse på spil for de deltagende hold.

Hockeystævnet i Ringe er stævne nummer to ud af tre. Resultaterne fra de tre stævner bliver lagt sammen, og de to bedste hold i hver række kvalificerer sig til DM, som er et stævne over tre dage i april måned. Der spilles i fem forskellige rækker alt efter dygtighed og andre handicap.

Annonce

God hjælp

Spillerne indkvarteres på Nordagerskolen, og lørdag aften er der fest, der også foregår i idrætscentret. Her er de tidligere spiller i Ringe Hockeyklub i øvrigt inviteret med, og flere af dem hjælper også med klargøring til stævnet.

- De mødes jo til Kandis-koncerter og på de beskyttede værksteder, så det giver god mening at invitere dem med til festen, siger Jesper Berentsen, som har mødt stor opbakning til stævnet fra flere sider.

- Vi har fået en kanon aftale i stand med idrætscentret, for hvis de skal tjene alle pengene, og vi laver al arbejdet, så var det her stævne ikke blevet til noget. Men de har været ekstremt lydhør og fleksible, siger Jesper Berentsen, der også har mødt stor forståelse og fleksibilitet hos Ringe Tennisklub, bordtennisklubben HEP og Risøhøj.

Der har nemlig vært lidt bøvl med bookningen af centret, men det er blevet løst med stor velvilje fra de tre klubber.

- Har man tid i weekenden, så skal man kigge forbi. Det er en oplevelse at se det aktivitetsniveauet og glæden, påpeger Jesper Berentsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Midtfyns Posten

Caféquiz på Gluds Café

Midtfyns Posten

SF har valgt ny bestyrelse

Annonce